Top 100-vinder deler butikken op i to

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. juni 2005.


It-virksomheden Omada skiller konsulentforretningen ud i et datterselskab og kører videre som rent softwareudviklingsselskab.

FAMILIEFORØGELSE 
Softwarevirksomheden Omada deler virksomheden i to.
Omada blev sidste år kåret til landets dygtigste i Computerworlds Top 100 og fik kort tid efter også Regeringens Iværksætterpris. Nu har selskabet stiftet datterselskabet Omada Services og flytter 10 mand fra moder til datter.
Omada Services skal forsætte Omadas konsulentforretning med økonomisystemet SAP, mens moderselskabet fortsætter med 14 mand som et rent softwareudviklingsselskab.
- Der er forskel på at drive softwarevirksomhed og konsulentvirksomhed og den måde, man bygger partnerkanaler op, siger administrerende direktør Morten Boel Sigurdsson om baggrunden.
Omada er i fuld gang med at opbygge et partner-netværk til salg af det seneste produkt, et processtyringsværktøj med Microsofts .Net-teknologi som platform.
I den forbindelse foretrækker Microsoft-partnerne ifølge direktøren at handle med et rent softwareselskab.

Mangler det store boost
Målsætningen om at skabe vækst er uændret, nu er den bare gældende i to virksomheder.
Omada har i 2004 haft en vækst på omkring 10 procent i omsætningen, oplyser direktøren. Der har helt efter planen været investeret i at udvikle på det nye produkt og opbygge virksomheden, og det er ifølge Morten Boel Sigurdsson baggrunden for, at indtjeningen er lidt lavere end sidste år.
Ifølge direktøren går det "rigtig godt" med afsætningen af begge Omadas produkter, og kravet er et bedre resultat i 2005, oplyser han.
- Vi mangler stadig det her boost, men alle parametre peger i den rigtige retning, siger Morten Boel Sigurdsson.
Omada samarbejder i øjeblikket med en unavngiven global distributør, hvilket formodentlig ender i et formaliseret partnersamarbejde, oplyser direktøren.

Boks:
Årsregnskab:
Omada A/S
Millioner kroner 2004 2003
Bruttofortjeneste 15,5 18,7
Resultat af primær drift (EBIT) 4,8 9,4
Resultat før skat 6,2 9,5
Resultat 4,3 6,6
Egenkapital 16,4 15,1
Antal ansatte 12 14




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere