Kæmpebod til CSC for nedbrud af politisystemer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.


Politiets it-leverandør CSC skal fremover afprøve back up-procedurerne kvartalsvis.

Politiets it-leverandør CSC skal betale en betragtelig bod for det flere dage lange nedbrud, der lammede politiets systemer for to uger siden. Det oplyser vicerigspolitichef Peter Carpentier, der står i spidsen for Rigspolitiets dataafdeling.
- Jeg vil ikke sige prisen, men den vil blive af en størrelsesorden, der ville få ethvert firma til at gøre sit yderste for, at fejlen ikke sker igen, siger Peter Carpentier.
Boden udløses af, at CSC ikke har kunnet leve op til den oppetid for systemerne, som fremgår af kontrakten med politiet.
Nedbruddet skete onsdag den 25. maj om aftenen. Det gik blandt andet ud over sagsstyringssystemet Polsas, som er omdrejningspunktet for politiets allervigtigste opgaver. Først lørdag den 28. maj klokken ti var systemerne oppe at køre igen.
Værst ramt blev Københavns Politi. Her har man ligefrem mistet data - omend kun i meget begrænset omfang. For alle andre politikredse fungerede backup-procedurerne, som de skulle.

Af den redegørelse, som CSC har sendt til politiet, fremgår, at problemerne opstod i forbindelse med en planlagt rettelse af visse mindre problemer med Københavns systemer. Rettelsen kunne dog ikke gennemføres, og da systemerne skulle genstartes, viste det sig umuligt. Ifølge Peter Carpentier skyldes det dels en fejl i databasesoftwaren, dels en fejl i selve back up-softwaren. Begge dele er fra Oracle.
- Vores opfattelse er, at CSC har håndteret problemet overordentlig professionelt. Men foruden boden har vi også aftalt, at der fremover skal foretages kvartalsvise restore-test. Desuden skal vi drøfte med CSC, om der kan tænkes yderligere initiativer for at imødegå en lignende situation, siger vicerigspolitichefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere