Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.


Ugens citat:
"Tak fordi De fornærmede mig!"

En af verdens få royale bloggere, 82-årige ekskong Norodom Sihanouk af Cambodia, i sin weblog til kritikere af sin opbakning til homoseksuelle og deres ret til at indgå ægteskab.

Og nu til jordskælvsudsigten
Så vidt vides er det aldrig blevet en integreret del af den daglige nyhedsformidling i Californiens æterbårne medier på linie med vejrudsigten, men det gør heller ikke noget, for nu kan californierne - og alle andre interesserede - selv klikke sig ind på en hjemmeside (pasadena.wr.usgs.gov/step/), der melder sandsynligheden for mindre lokale jordskælv det næste døgn frem i tiden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
En seismolog fra U.S. Geological Survey i Pasadena, Matthew Gerstenberger, understreger dog over for Reuters ordet "sandsynlighed", for systemet er ikke i stand til at forudsige et større jordskælv, men udelukkende den teoretiske risiko for mindre rystelser, der for eksempel kan smadre vinduer eller skabe sprækker i husmure. Alligevel mener han, at systemet kan vise sig nyttigt ikke blot for menigmand, men også for lokale myndigheder, de ansvarlige for katastrofeplanlægning og for store fabriksanlæg.

Invasion lukker bilvask
Da en stærkt omtalt tv-reklame "over there", filmet i en kedsommelig bilvaskehal, hvor en Bentley får den helt store overhaling, for nylig debuterede i en forlænget version på nettet, fik et sandt stormløb den pågældende hjemmeside til at gå ned med at brag - og blive der i fire stive timer!
Men bilen er også lækker, indrømmet! Det fremgår tydeligt af den nu reetablerede hjemmeside, som i øvrigt overhovedet ikke handler om firhjulede, men er en reklame for den amerikanske burgerkæde Carl's Jr.
I den et minut lange video anes da også mellem krom, svampe og vandstråler glimtvis en kæmpeburger ... og forresten også en hvad-er-det-nu-hun-er-kendt-for-blondine ved navn Paris Hilton, kun iklædt de højhælede, en sort streng af en badedragt samt førnævnte vaskesvampe.
Der er altså ikke noget som en stor burger, der kan lokke husarerne til! Væk selv appetitten på www.spicyparis.com.
Billedtekst:
Foto: Spicyparis.com, CKE Restaurants. Inc.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere