Kunderettet innovation i Venture Cup

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.


En audioteknologivirksomhed vandt, og en nanoteknologisk chipudvikler blev nummer to i dysten på forretningsplaner Venture Cup.
Det jordnære fyldte mest ved årets Venture Cup, hvor entreprenante studerende ved højere læreanstalter konkurrerede om prisen for bedste forretningsplan og en præmiepulje på over 400.000 kroner. I år var omkring halvdelen af de ti finalister it-relaterede projekter.
- De fleste projekter er meget konkrete i forhold til et eksisterende marked. De har et kundedefineret, erkendt behov og en jordnær tilgang. Det er fint set med nationale briller, for en stor del af vores vækst skal skabes ad den vej med brugerdefineret innovation, siger jurymedlem Flemming Bahner, nordisk leder for Ernst & Youngs globale Venture Capital Advisory Group.
Oven i tilfredsheden lægger han imidlertid op til et "men".
- Jeg trækker alligevel på det, for samtidig var der kun et enkelt projekt med klart globalt potentiale, og det er jo de globale vindere, vi skal have spyttet ud af vores videnmiljøer. Generelt ser vi en tendens til, at man er gået fra de meget langhårede projekter med en lang horisont og et stort potentiale til de umiddelbart kundeorienterede. Folk har opgivet projekter med vingesus, hvor man skal ud at erobre verdensmarkedet, for det er der ikke danske penge til, siger Flemming Bahner.

Problemet med manglende dansk venturekapital og risikovilje er ofte begrædt. Flemming Bahner anbefaler venturekapitalisterne at tage konsekvensen af den danske virkelighed:
- I stedet for at følge lærebøgernes krav om meget store risikopræmier kunne de begynde at investere i de mere jordnære projekter, hvor risikoen og afkastet er lavere, men hvor de kunne få en fornuftig forretning ud af det og i hvert fald et højere afkast, end de har demonstreret indtil nu.
Flemming Bahner og jurymedlemmet Ole Haaber, mangeårig topleder i IBM, fremhæver både bredden i projekterne og kvaliteten af forretningsplanerne.
- Man kan lave nok så mange innovationsråd, men det er herude i virkeligheden, tingene sker, siger Ole Haaber.

Vinderen, audioteknologivirksomheden Aqstix, var en oplagt vinder med en ide, der er lige til at rulle ud til et kendt marked, lød kommentaren.
Ole Haaber fremhæver nummer to, den nanoteknologibaserede chipudviklingsvirksomhed Nanomask - den globalt orienterede virksomhed, Flemming Bahner også nævner.
- Nanomask, når dybt ned i teknologien med en metode til at printe på silicium, hvor vi er nede i så små størrelser, at anvendelsen ligger ude i 2010. Det er innovativt og også meget risikabelt, men utroligt spændende, siger han.

Boks:
Top tre i Venture Cup 2005
Vinderen blev den audioteknologiske virksomhed Aqstix, hvis teknologi benyttes til at forbedre lyden i koncertsale. Udviklet af en musiker og ingeniør, der selv kender problemet med dårlig koncertlyd.

På andenpladsen kom it-virksomheden Nanomask med teknologi til udvikling af computerchips. Essensen er et skift fra chipproduktion baseret på mikroteknologi til nanoteknologi.

På tredjepladsen kom medicovirksomheden Health Equipment, hvis produkter er udviklet i tæt samarbejde med sygeplejersker. Dens første produkt, HEDclip, har til formål at fiksere slanger af forskellige dimensioner og hårdhed til patienter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere