Tectura henter dollars til vækst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 17. juni 2005.


Et amerikansk investeringsselskab har skudt 61 millioner kroner i konsulenthuset Tectura. Pengene skal bruges til vækst i udvalgte lande. Ingen umiddelbare planer om investeringer i Danmark.

Indskud
Det amerikanske konsulenthus Tectura, der sidste sommer købte danske Aston Business Solutions, har fået tilført 61 millioner kroner.
Millionerne kommer fra det amerikanske investeringsselskab Ritchie Capital Management og skal bruges til vækst.
- Vi har en strategi om at være blandt Microsofts top-partnere i hvert land, så pengene skal selvfølgelig bruges til at udfylde de huller, hvor vi ikke er, siger administrerende direktør Morten Poulsen fra Tectura i Danmark.

Stærk europæisk fundering
Det er i høj grad en følge af opkøbet af Aston Business Solutions sidste år, at Tectura har en stærk europæisk fundering. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor Aston i sin tid blev stiftet af Peter Warnøe.
Umiddelbart er der derfor ingen planer om, at pengene skal bruges i Danmark. Der er langt større huller i Tecturas dækning i den øvrige verden.
- Men vi er da også åbne for muligheder i Danmark, hvis de rigtige skulle byde sig til, siger Morten Poulsen, der overtog chefstolen i det danske selskab i november sidste år.
Tectura i Danmark er ifølge direktøren vokset fra 100 til 110 mand siden handlen sidste sommer. På verdensplan har Tectura omkring 50 kontorer og 1.000 ansatte.

Billedtekst:
- Vores strategi er at være blandt Microsofts top-partnere i hvert land, så pengene skal bruges til at opnå den position,
siger administrerende direktør Morten Poulsen fra Tectura i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere