Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. juni 2005.
Når konsulentvirksomheden Accenture kunne komme så galt af sted i Københavns Kommune skyldtes det ikke kun mængden af fejlbehæftede lønsedler, men nok så meget virksomhedens strategi, når den informerede offentligheden. Virksomheden overså, at der er et andet og stærkere fokus, når det handler om en offentlig aktør end ved en privat kunde. Først ordknapheden og siden arrogancen blev parametre, der bidrog til at stigmatisere det ellers velanskrevne konsulenthus år fremover.
Der er ingen grund til at tro, at private virksomheder oplever færre fejlslagne it-projekter end stat, amt og kommune. Men det er kun Amanda, SLS, DeMars og VUE, vi hører om. Skandaleprojekter i private virksomheder er nok interessante, men kan tillades at opfattes som en, nå ja, privat sag.
Det kan det til gengæld ikke, når det drejer sig om borgernes skattekroner og myndigheders funktionsevne.
Som Computerworld skriver i dag, kan der rejses kritiske spørgsmål ved politiets it-arkitektur, hvor etaten baserer sig på software, der ikke længere understøttes af producenten Oracle.
Det nylige sammenbrud i sagsbehandlingssystemet Polsas, hvor backuppen ikke virkede, foranlediger en naturlig interesse hos samfundet for et svar på, hvis ansvar det er, at vigtige dokumenter om kriminalitet og forbrydere kan gå tabt. Det ønsker politiet ikke at fortælle og skubber dermed sorteper videre til selskabet CSC, der driver politiets systemer.
Konkret har Computerworld spurgt CSC, om virksomheden som ansvarlig outsourcing-partner, orienterer kunden om risikoen ved at forblive på en gammel platform. CSC vil ikke svare. Vi har spurgt, om virksomheden fortæller politiet, at platformen er usupporteret, når det har været kendt inden underskrift af kontraktunderskrivelsen. CSC vil ikke svare. Og vi har spurgt, hvilke konsekvenser for kontrakt og pris, det får for en ny driftskunde, at platformen ikke længere supporteres. CSC vil ikke svare.
Indtil 1996 var CSC Danmarks navn Datacentralen og var for staten, hvad KMD (Kommunedata) er i kommunerne. Anno 2005 sidder virksomheden stadig tungt på den statslige sektor, men er en privat virksomhed og ikke længere offentligt ejet. Selskabet driver en række af nationens vigtigste it-installationer fra politiet over ToldSkat til cpr.
Derfor har borgere, presse og samfund et rimeligt krav på åbenhed og gennemsigtighed, når der er problemer med dem. Det må man sige i dette tilfælde, hvor det er ganske uklart, hvor spindelvævstynd sikkerhedslinen er under politiets systemer. Som ansvarlig leverandør er CSC's lukkede mund en luksus, selskabet ikke kan tillade sig.
Det er en kendt sag, at man kan komme langt ved at dukke sig i håbet om, at en sag forsvinder af sig selv, og at nyfigenhedens driver over. Her kan man tænke på forskellen i kommunikationsstrategi mellem Novo Nordisk og Lundbeck, hvor den første virksomhed altid påtager sig et ansvar for dialog med befolkningen, medens den anden traditionelt har lurepasset. Novo Nordisk ligner vinderen af de to i det lange løb.
I it-verdenen får KMD ofte øretæver i pressen, mens CSC går fri. Kan hænde at KMD er god til at fremstille "sandheden" i egen favør, men det er et eksempel til efterfølgelse, at KMD altid vælger at stille op og forklare sig. Det fremkalder respekt. I længden kommer CSC til at betale tavshedens pris.
