PBS forstærker overvågning mod bedragerier

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.


Indbrud i database med 40 millioner kreditkort berører ikke kun de allerede kendte 800 kort udstedt i Danmark, men endnu flere danske kort.
™sikkerhed
Af Dorte Toft
Time for time skruer PBS op for ny målrettet overvågning af Visakort og Mastercards udstedt i Danmark. Det er ikke kun de allerede kendte 800 kreditkort, der kom i farezonen, efter at kriminelle skaffede sig adgang til en amerikansk database med 40 millioner kreditkort.
- Hackerne havde adgang til samtlige kreditkortoplysninger for de omkring 800 kort. Men de har også haft adgang til dele af oplysningerne for andre danske kort, forklarer Nils Hilbard, direktør for betalingskort i PBS.
PBS får løbende informationer ind ad døren fra den amerikanske betalingstjeneste, der blev hacket, om de kortnumre, hvor dele af informationerne har været synlige.
- Herefter sorterer vi de kort fra, som vi ved er spærrede eller slettet, og sætter øget overvågning på de øvrige.
Frem til torsdag middag var der ikke konstateret forsøg på misbrug af hverken de 800 kort eller de øvrige. Nils Hilbard påpeger også, at de kriminelle får ekstremt svært ved at misbruge kort, hvor de kun har enkelte data i hænde. Og kunden holdes skadefri, skulle det ske.
PBS blev orienteret om hackerindbrudet sidste weekend. Målet for angrebet var CardSystems Solutions, der er en af mange PBS-agtige betalingscentraler i USA. Selskabet håndterer betalingstransaktioner for omkring 100.000 forretninger - fysiske som på nettet - i USA. Har en dansker brugt sit kort i USA eller en amerikansk netbutik, bør kontoudtoget studeres meget nøje, anbefaler PBS.

PBS' overvågning følges ekstra nøje af Danske Bank. Her har man nemlig - i modsætning til i Nordea - undladt at spærre for de kort, der er i risikozonen.
- Vi udsteder nye kort, som i løbet af ganske få dage er fremme, men vi undlod at spærre for de gamle kort. Nogle af korthaverne kan være på ferie i udlandet, og en spærring kunne give dem problemer, oplyser Per Hviid, udviklingsdirektør i Danske Bank med ansvar for kortprodukterne. Han tilføjer, at i det sekund et nyt kort bruges første gang eller aktiveres via netbanken, er der spærret for det gamle.
Blandt de kreditkort, som Danske Bank har udstedt, kan godt 200 Visakort og 75 Mastercards være i farezonen. Hos Nordea er tallet 97 Visakort og 35 Mastercard. De to banker har taget kontakt med alle kunderne.
Indbruddet i kreditkortdatabasen er blot et af mange, der sætter finansielle data på spil i USA gennem de sidste fem måneder. Det går ud over tilliden, mener konsulenthuset Gartner, der har spurgt 5.000 amerikanere om deres holdning. Ifølge undersøgelsen, der omtales i Wall Street Journal, vil 42 procent af dem, der handler på nettet, drosle ned for indkøbene. Og 28 procent af dem, der bruger netbank, drosler også ned. Herhjemme stiger nethandlen.
d.toft@cw.dk

Læs også side 80




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis