Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.
- Vi er meget godtroende her i kongeriget. Få steder i verden ville man acceptere et så finmasket CPR-register som vores, siger Prosa-formand Peter Ussing, som er en af Danmarks ivrigste modstandere af overvågning.
™portræt
Er det i orden, at ens arbejdsgiver systematisk aflytter ens arbejdstelefon og tjekker ens email?
Det synes de færreste vist, men få synes det mindre end Peter Ussing. Han har rejst i hele verden, boet et utal af steder, blandt andet på Jamaica, hvor han i slutningen af firserne arbejde to et halvt år for
Datacentralen Caribbean - det hed afdelingen faktisk - inden det hele blev til CCS, hvor han det meste af sit professionelle liv har arbejdet som programmør og systemarkitekt.
På Jamaica arbejdede han med at udvikle told - og skatteløsninger til et samfund, der mildest talt var præget mangel på centrale registre. Der var hverken registre over mennesker eller virksomheder. Især det sidste er et problem, hvis statsmagten vil opkræve skatter.
- Hele den angelsaksiske del af verden er dybt skeptisk over for registre. Sig CPR-register til en englænder, og han bliver helt panisk. På Jamaica var frygten om muligt endnu større. Meget få steder i verden ville acceptere et CPR-register som det, vi har Danmark. Man har ikke tillid nok til systemet til at deponere sine oplysninger hos staten. I det danske samfund er folk gennemregistrerede og det har de færreste problemer med. Derfor er den etiske grænse også langt overskredet, hvis vi skal acceptere, at cheferne læser vores emails og aflytter vores telefoner. Der skal være en tillid. Detail-overvågning og snageri er fremmede fugle, der ikke hører hjemme her i landet. I øvrigt er telefonaflytning ulovligt - også af IP-telefoni og det bør også gælde for læsning af email, siger Peter Ussing.
Peter Ussings insisterer på, at tillid mellem mennesker er en bærende faktor. Hans egen grundindstilling er, at hæderlighed og integritet er eneste farbare vej gennem tilværelsen.
- Man skal ikke bagtale andre mennesker. Det rammer dig selv i sidste ende. Tag it-branchen som eksempel. Konkurrencen er hård, og det kan være fristende at sige grimme ting til kunden om sin konkurrent under en udbudsforretning. Men partnerskaber ændrer sig hurtigt, og it-folk flytter meget rundt, så du ender med en dag at skulle samarbejde med det firma eller de personer, du har svinet til. Det giver dig et alvorligt troværdighedsproblem, siger han.
I november 2002 befandt Peter Ussing sig som den ene part i kampvalget om formandsposten i Prosa. Den anden part var Henrik Kroos. Kampen bølgede og bølgerne gik højt, og til sidst kunne Ussing trække sig sejrrigt ud af duellen. Medlemmerne havde talt, og Kroos trak sig lige inden afstemningen. Noget af det første, Ussing gjorde som ny formand, var at skære ned i organisationen. Det kostede hoveder, og den slags giver fjender.
- Fjender har jeg vel. Det kan man nok ikke undgå, når man fyrer medarbejdere. Men det var nødvendigt at skære organisationen til, det var derfor, jeg stillede op som formand, og derfor jeg blev valgt. Men selvom et kampvalg er barske sager, har jeg et godt forhold til Henrik. Sådan er den politiske proces jo. Bagefter skal man kunne tale og spise frokost sammen. Man skal bare huske, ikke at blive personlig i kampens hede, mener Ussing. Han peger på Christiansborg-politikerne, som han beundrer for deres vilje til at bruge deres liv på demokratiet. De kan sagtens hygge sig sammen, når dagens hundeslagsmål i folketingssalen er overstået.
Da Arbejdsformidlingens skandaleramte Amanda-projekt var i sit livs værste krise, var det Peter Ussing, der dengang arbejdede i CSC, som blev sat ind som chefarkitekten, der skulle rede trådene ud og sikre levering til tiden. Det var en opgave, han påtog sig frivilligt.
- Det må gerne være urias-poster. Ikke fordi jeg er masochist, men jeg kan lide en udfordring. Man skal gøre det, hvis man mener, man kan gøre det bedre. Derfor stillede jeg også op til formandsvalget i Prosa dengang, siger han.
Fritid er et relativt begreb for en forbundsformand med 13.000 medlemmer at tage vare på. Når han kan slippe af sted, rejser han som regel til udlandet med sin kæreste, to voksne sønner og sin datter på 14, og helst til steder, der kan tilfredsstille hans historiske interesse.
- Havde jeg valgt med hjertet dengang, havde jeg læst historie, men det er jo et ganske brødløst fag. Jeg skal ikke pensioneres foreløbig, men jeg glæder mig til at få tid til at læse nogle flere historiske bøger, siger han.
En fritidsbeskæftigelse har førsteprioritet, når arbejdsugen skal planlægges, og det er mandag aften, hvor han spiller fire timers bridge.
- Den aftale bliver der ikke pillet ved, fordi et godt makkerskab er vigtigt, siger han.
t.daarbak@computerworld.dk
Ussing kort
Peter Ussing, 52 år, formand for it-fagforeningen Prosa siden 2002. Har været aktiv i foreningen siden midten af 1970'erne, og har blandt andet har siddet i hovedbestyrelsen, været hovedkasserer og faglig sekretær. Uddannet programmør på det daværende Datacentralen (nu CSC) i 1975, og uddannet som systemplanlægger i 1981. I 1997 blev han udpeget som teknisk projektleder for CSC Danmarks samlede år 2000-projekt. I februar 1999 blev han systemarkitekt på Amanda-systemet. Han har taget otte moduler på datanomuddannelsen, men aldrig fået tid til at lave den afsluttende hovedopgave. Netop udpeget af Videnskabsministeren som medlem af Teknologirådet. Kæreste og tre børn. Spiller bridge, rejser og interesserer sig for historie - og for motorcykler, gerne af klassisk, engelsk herkomst.