Actebis vinder på at bevare lagre i Danmark

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 1. juli 2005.


It-distributøren Actebis holder på femte år fast i en stor tocifret vækst i omsætningen.

STØT VÆKST 
Actebis Computer i Danmark fordoblede sidste år såvel resultat før skat som overskud. Omsætningen voksede med 26 procent.
- Faktisk voksede vi mere end 26 procent i Danmark, hvis du trækker vores leverancer til de andre nordiske lande ud af regnskabet, siger administrerende direktør Torben Qvist.
På 10 år er omsætningen i Actebis vokset fra 19 til 1.900 millioner, og overskuddet er fulgt med. Væksten er ifølge direktøren hentet ved at fokusere på de faste leverandører og undgå at hente nye ind for ad den vej at øge omsætningen.
Actebis har siden etableringen haft lager her i landet og har netop fordoblet arealet i Taastrup ved København.
En af tidens tendenser blandt distributørerne er konsolidering, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som at centralisere sine lagre i Norden til et enkelt. Senest har Tech Data meldt ud, at Stockholm bliver den nye lager-hovedstad for selskabets nationale lagre.
- Og det vinder vi på, konstaterer Torben Qvist, der tror, at forhandlere og leverandører har brug for en partner i Danmark og vil sætte pris på det højere serviceniveau, lokal tilstedeværelse giver mulighed for.
Væksten fortsætter ifølge Torben Qvist i år, og han forventer at lande et overskud på mellem 12 og 17 millioner kroner.

Boks:
Årsregnskab
Actebis A/S
Millioner kroner 2004 2003
Omsætning 1.945 1.547
Resultat af primær drift (EBIT) 25,2 14,1
Resultat før skat 21,8 10,0
Resultat 15,4 6,9
Egenkapital 65,6 20,2
Antal ansatte 111 86




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere