Konsulenthus puster nyt liv i gammel it

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 1. juli 2005.


Konsulenthuset DSI Data genbruger med held 10 og 15 år gamle systemer i sine løsninger.
Retro 
Konsulenthuset DSI Data i Kokkedal får god respons fra kunderne på at tilføre nyt liv i gamle it-løsninger frem for at sælge nyt.
- Kunderne siger: Vi plejer ellers at få at vide, at vi bare skal købe nogle nye produkter, og dem kan vi i øvrigt godt levere til jer, siger selskabets administrerende direktør, Holger Harvey Hansen.
Bygger ny motor
DSI Data dyrker som nicheområde at lave løsninger, der får gamle systemer til at tale sammen med hinanden og med delvist og helt nye systemer.
Der er ifølge direktøren masser af gammel teknologi ude i virksomhederne, der kører fint og er modificeret til kundernes behov. Derfor er det ikke nødvendigvis altid den bedste løsning at skifte til nyt.
DSI Data har erfaringer med at bygge videre på systemer, der har kørt i 15 år og mere, også nogle som oprindeligt er baseret på styresystemet dos.
- Ofte bygger vi en motor i midten, der er baseret på .Net, som bliver omdrejningspunktet, og så tilføjer vi måske en ny database, siger Holger Harvey Hansen.
Han fremhæver fordele, som at det kan gennemføres billigere at genbruge gammelt end købe nyt, og at der kan være større sikkerhed i at benytte løsninger, man ved virker.
DSI Data er blandt de større konsulenthuse med C5 fra Microsoft som speciale og har i øvrigt bygget forretningen op omkring produkter fra Microsoft.
Forrige regnskabsår resulterede i et underskud, der lige præcis forhindrede Holger Harvey Hansen at fejre ti år som direktør med overskud.
Det trods svære år siden 2000/2001, hvor virksomheden i de efterfølgende år frem til i dag har måttet reducere medarbejderstaben betydeligt.
I seneste, netop offentliggjorte regnskab, er DSI Data imidlertid tilbage igen, mener direktøren.

Boks:
Årsregnskab
DSI Data A/S
Millioner kroner 2004/2005 2003/2004
Bruttofortjeneste 20,5 19,8
Resultat af primær drift (EBIT) 0,8 -1,7
Resultat før skat 0,8 -1,7
Resultat 0,5 -1,2
Egenkapital 3,9 3,3
Antal ansatte 39 40




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere