HP og IBM dominerer storage-markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 12. august 2005.


HP og IBM er de to største storage-leverandører på det danske marked. Analytikerne ser dog problemer for HP med at holde niveauet.
De to gamle it-giganter Hewlett-Packard og IBM, sidder på de største bidder af det danske storage-marked målt på omsætningen. Det viser tal fra analysefirmaet IDC Nordic.
Det største marked er salget af disk-systemer. Her sidder HP på 35 procent af markedet efterfulgt af IBM med 29 procent. Derfra er der et godt stykke ned til nummer tre og fire, Hitachi og Dell, som har henholdsvis 6,9 procent og 6,3 procent. Nummer fem er EMC med 3,9 procent.
Konkurrence fra Sun
HP i spidsen af feltet kan imidlertid ikke hvile på laurbærrene. IDC peger på, at selskabet endnu ikke har fundet samme momentum, som før fusionen med Compaq for tre år siden.
- Der snakkes meget i markedet om, at HP har svært ved at holde dampen oppe på innovation, som har været HP's varemærke, siger Per Andersen, direktør i IDC Nordic.
Uden for top fem ligger Sun, som gennem de seneste år ikke har formået at få skabt tilstrækkelig vækst inden for sin hardware-forretning. Det forsøger selskabet at ændre på gennem sit opkøb af Storagetek, som står forholdsvis solidt på markedet for båndbaseret storage.
- Vi forventer, at Sun vil gå frem i kraft af sit køb af Storagetek, lyder vurderingen fra Per Andersen.
EMC går frem
Dell, som også sælger EMC's produkter, vil ifølge IDC også gå frem - fordi selskabet satser på en platform i vækst. Netop EMC har skabt sig selv et forspring ved at være det første selskab, som satsede på at sælge storage-systemer på mere end ren hardware.
EMC er ifølge IDC den næststørste i Danmark inden for storage-software med en markedsandel på 19,9 procent foran HP, men efter Veritas, som for nylig blev købt af sikkerhedsfirmaet Symantec.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere