Citrix vil fremad - via Microsofts forhandlere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. august 2005.


Virksomheder med op til 75 brugere får nu tilbudt en access infrastruktur-løsning først via Citrix' eksisterende forhandlere
og snart også via en del af Microsofts.

Citrix går nu efter de mindre virksomheder og vil benytte nogle af Micrososfts forhandlere til at nå dem. Selskabet lancerer under navnet Citrix Access Essentials et produkt, der blandt andet skal gøre det enklere for medarbejdere i mellemstore og små virksomheder at koble sig sikkert på intranettet fra hjemmekontoret, eller når de er ude i marken. Hidtil har Citrix overvejende solgt sine såkaldte access infrastruktur-løsninger til større virksomheder, men Citrix Access Essentials henvender sig til virksomheder med op til 75 samtidige brugere, der benytter Windows Server 2003.

Via Microsoft
I første omgang vil det nye produkt blive udbudt gennem Citrix' cirka 60 eksisterende partnere, men herudover forventes en del af Microsofts omkring 2.000 forhandlere at ville føre produktet. Blandt disse forhandlere er en del, der netop specialiserer sig i mellemstore og små virksomheder.
Som det gælder Citrix' øvrige produkter, skal forhandlerne licenseres til at sælge Citrix Access Essentials, men selskabet har sammensat et enklere licenseringsprogram, som tager højde for, at der er tale om et enklere produkt end Citrix' øvrige.
Noget forenklet kunne man sige, at Citrix Access Essential er en skrabet - og dermed billigere - version af Citrix' hovedprodukt, Presentation Server, som styrer etableringen af sikker access fra en Windows-grænseflade.
- Det vil specielt være interessant for mindre virksomheder med flere geografisk adskilte afdelinger eller for firmaer med kørende sælgere, siger salgschef Erik Pedersen fra Citrix.
Citrix intensiverede sit samarbejde med Microsoft omkring årsskiftet, hvor selskaberne udvidede deres partnerskabsaftale, så Citrix nu blandt andet har adgang til kildekode til relevante Microsoft-programmer.

Billedtekst:
- Det vil specielt være interessant for mindre virksomheder med flere geografisk adskilte afdelinger eller for firmaer med kørende sælgere, mener Citrix' salgschef, Erik Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere