Kort nyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


Kampagne for selvbetjening med Lars og Søren
En undersøgelse blandt flere tusind danske internetbrugere har vist, at befolkningen mangler kendskab til mulighederne for at betjene sig selv digitalt. Derfor sættes alle sejl nu til i en storstilet tværoffentlig markedsføringskampagne, der løber fra midten af august til midten af november.
Målgruppen "den moderne, travle familie" skal have tre budskaber bøjet i neon: 1) Man sparer tid ved digital selvbetjening - og det er nemt. 2) De digitale løsninger er åbne døgnet rundt.
3) Det er trygt og sikkert at kommunikere digitalt med den offentlige sektor.
Kampagnen for digital selvbetjening har fire ben: en central, landsdækkende reklamekampagne med Lars (Bom) og Søren (Fauli); lokale markedsføringsaktiviteter for den enkelte myndigheds egne løsninger, der skal anspore til ændret adfærd; en indsats, der skal øge de offentlige ansattes kendskab til selvbetjeningsmulighederne; og endelig en kampagne om virk.dk til virksomhederne.
At kampagnen er tværoffentlig, skal sikre, at borgerne får ensartede og klare budskaber. Alle myndigheder kan gå med i kampagnen i det omfang, de selv finder passende. På hjemmesiden www.e.gov.dk kan interesserede myndigheder, som nok stadig lige kan nå at være med, finde masser af information og et rigt udvalg af materiale til inspiration.
Over 60 myndigheder havde meldt sig til kampagnen ved dette magasins deadline.
le

Lovændring fremmer digitale lønsedler
Med lov 431 af 6. juni bortfalder et tidligere krav om, at en arbejdsgiver skulle underrette lønmodtageren skriftligt om, at der er indeholdt A-skat. Med lovændringen kan det også ske "ved andet læsbart medie".
Lovændringen har dermed fjernet en barriere for udbredelsen af digitale lønsedler til alle medarbejdere i kommunerne.
le

It, læring og skoleudvikling
Uni-C holder 11.-12. oktober en konference om it, læring og skoleudvikling for lærere, undervisere, skoleledere, rektorer og beslutningstagere. På en tilhørende udstilling deltager producenter og leverandører af materialer, hardware og software til undervisningssektoren. Det overordnede tema for konferencen er forandring og forankring. Der vil være debatoplæg, foredrag og workshops med blandt andre professor fra Syddansk Universitet Lars Qvortrup og leder af OECD's Pisa-konsortium Andreas Schleicher.
le
www.uddannelsesforum.emu.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere