Mindre stress i dagligdagen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


For Gitte Andersen, social- og sundhedshjælper i Værløse Kommune, har det betydet mindre stress i dagligdagen at få en PDA. Nu kan hun nemlig dokumentere det, hvis der er noget, hun ikke kan nå.

Når Gitte Andersen starter et besøg hos en borger, klikker hun på sin PDA. Og når hun er færdig med besøget, klikker hun på de ydelser, hun har udført, og på ikonet for at besøget er overstået.
- Jeg kan dokumentere over for mine ledere, hvad jeg har lavet, og hvor lang tid det har taget. Nogen vil måske se det som tidsregistrering, men jeg synes det er en fordel, for nu kan jeg dokumentere det, hvis der er noget, jeg ikke kan nå, og på den måde er det mindre stressende, siger hun.
En anden ting Gitte Andersen er rigtig glad for, er alle de oplysninger om borgeren, som hun har lige ved hånden.
- Jeg har altid alle detaljer om personen i PDA'en, så hvis jeg står på apoteket og skal bruge cpr-nummeret eller lægens telefonnummer, skal jeg ikke til at lede efter det. Hvis jeg i løbet af dagen skal overtage et besøg fra en anden plejer, sparer jeg også en tur til hjem til grupperummet, fordi jeg har adgang til alle oplysninger med det samme, siger Gitte Andersen.
Hun betragter sig selv som pc-kyndig på brugerniveau, og hun har ikke haft svært ved at tage PDA'en til sig.
- Det er en fed opfindelse, og det er så rart at have de informationer med ud. Selvfølgelig går den ned en gang i mellem, eller man kan ikke komme ind i systemet - det er ligesom med computere. Men jeg har oplevet meget få fejl, og den er så simpel, at man faktisk ikke kan gøre noget galt, siger Gitte Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere