Hvem skal være årets personaleleder 2005?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


For at sætte fokus på personaleledelse og talent- og karriereudvikling i staten kårer Personalestyrelsen hvert år årets personaleleder.

God personaleledelse er en forudsætning for at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten og for på sigt at kunne tiltrække talent. Derfor vil Personalestyrelsen for andet år i træk kåre årets personaleleder i staten.
Sidste år gik prisen til kontorchef Jytte Tandrup Christensen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har godt 50 medarbejdere under sig.
- Det vigtigste for en leder overhovedet er at være i stand til at motivere hver eneste medarbejder. For at kunne det, må man kende dem så godt, at man ved, hvad der er det vigtigste for hver enkelt. Det er et must i god personaleledelse, siger Jytte Tandrup Christensen.
Hvem, der får titlen i år, vil blive afgjort af en dommerkomite med Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike, i spidsen.
De kriterier, som dommerkomiteen arbejder udfra, er blandt andet, at årets personaleleder skal være i stand til at motivere og begejstre, at skabe helhedsforståelse om opgaveløsningen, at få medarbejderne til at gøre tingene på en ny og bedre måde og at have blik for den enkeltes talent.
Sidstnævnte - talent og karriereudvikling er et nyt fokusområde i statens personale- og ledelsespolitik. I april udkom en bog herom, Talenttanker, hvor en række statslige topchefer deler ud af deres erfaringer med talentudvikling.
Kandidater søges
Det er op til den enkelte medarbejder på statens arbejdspladser at indstille netop sin chef som kandidat til årets personaleleder 2005, hvis vedkommende ellers har gjort sig fortjent til det. Hver arbejdsplads kan dog kun indstille én kandidat.
Personalestyrelsen skal have indstillingerne senest den 26. september klokken 12.
Selve kåringen finder sted til den årlige Personalechefkonference, som i år holdes den 26. og 27. oktober. Prisen består af en statuette og et studielegat på 20.000 kroner.

Billedtekst:
Direktør for Personalestyrelsen, cand.jur. Lisbeth Lollike sidder i spidsen for den dommerkomite, der skal udpege årets personaleleder i staten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere