Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2005.
Allerede i 2003 blev Danmark udråbt som Scribona-koncernens smertensbarn. I det nye halvårsregnskab går det mest tilbage i Danmark, og nu fyres der endnu en gang.
TAB, TAB, TAB
Den svenskejede it-distributør Scribona har i årevis kæmpet med smertensbarnet Danmark. Mere end 130 millioner kroner er der kanaliseret til det danske selskab i løbet af de sidste par år.
Siden 2003 har Scribona-koncernen haft problemer i Danmark. Samme år blev der fyret 42 ansatte, og sidste forår røg yderligere 25 medarbejdere.
I halvårsregnskabet for første halvdel af 2005 er det danske Scribona-selskabs bidrag heller ikke alverden at skrive hjem om.
For så vidt angår omsætning er Danmark det eneste land, der ikke når over en milliard kroner. Herhjemme dalede omsætningen i første halvår af 2005 sammenlignet med samme periode sidste år fra 750 millioner til 595 millioner kroner. På det punkt har Danmark dog en lidelsesfælle i det norske Scribona-selskab, hvor omsætningen også gik tilbage med 100 millioner kroner i første halvår.
I alt omsatte Scribona-koncernen for 4,4 milliarder kroner i første halvår sammenlignet med 4,7 milliarder kroner i samme periode året før. Resultat før skat endte på minus 1,6 million kroner mod 23 millioner halvåret før.
På driften står det værre til. Her har Danmark godt nok en markant fremgang, men da udgangspunktet, første halvår 2004, er minus 28 millioner kroner bliver driftsresultatet for første halvdel af 2005 minus 18 millioner kroner.
Under minusgrænsen
Kun Finland er også røget under minusgrænsen. Det finske Scribona-selskab er gået tilbage fra plus to til minus seks millioner kroner i første halvdel af i år.
I regnskabsmeddelelsen fra Scribona står der, at "den danske virksomhed har en negativ udvikling i salget, men udviser et formindsket underskud gennem forbedrede marginaler og reducerede omkostninger".
Og videre, at "forandringsarbejdet fortsætter i Danmark". Oversat betyder det, at der igen skal fyres. Denne gang mellem 20 og 30 af de cirka 100 ansatte, der er tilbage.
