Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. september 2005.
Med henblik på udstyr til engangstest på sundhedsområdet er der i Singapore udviklet et laveffektbatteri, der benytter yderst tilgængeligt brændstof.
Glem litium-ion polymer. Glem metanol. Nu har et hold forskere i Singapore udviklet en teknologi til batterier, der bygger på et mere tilgængeligt og billigere brændstof, og som samtidig ser ud til at kunne forbedre miljøet, der hvor det virkelig kan mærkes. På Institute of Bioengineering and Nanotechnology (IBN) i Singapore har et hold forskere under ledelse af dr. Ki Bang Lee udviklet et batteri, der drives af urin. Dermed skulle der være mulighed for, at denne substans stiger i værdi, hvilket bør kunne begrænse det natlige pisseri i porte og på gader og gøre
det muligt at færdes på landet i dyrkningsperioderne uden gasmaske.
Batteriet bygger ifølge The Register på et stykke papir, der er vædet i kobberklorid, hvorefter det er placeret mellem lag af magnesium og kobber. Indkapslet i plastik kan det færdige batteri være seks gange tre centimeter stort og have en tykkelse på få millimeter. Ifølge en rapport i Journal of Micromechanics and Microengineering kan 0,2 milliliter urin frembringe cirka 1,5 volt med en maksimal effekt på 1,5 milliwatt.
Det er således - endnu - ikke hverken bærbare pc'er, lommecomputere eller mobiltelefoner, som forskerne har haft for øje, da de udviklede den nye teknologi. I stedet er der tale om at levere strøm til chip i udstyr til engangstest i sundhedsbranchen. Det drejer sig især om test, hvor brugerne i forvejen bruger små mængder urin, som ved visse sukkersyge- og graviditetstests.
Billedtekst:
Perspektiverne ved den nye teknologi synes uoverskuelige.
Hvilke konsekvenser vil den eksempelvis få for prisstrukturerne på verdens værtshuse - "halv pris på fadøl, hvis De også tisser her"? Foto: Matt Williams
