Alle muligheder står åbne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. september 2005.


Mulighederne for iværksættere er uanede, siger Preben Mejer fra Innovation Lab.
- Det er et fantastisk tidspunkt lige nu. It er på vej ind i så mange forskellige sammenhænge, at man kan blive helt dårlig ved tanken. Der er så mange muligheder at tage fat på, siger Preben Mejer, direktør for Innovation Lab.
Ordene faldt på iværksættermessen Iværk05 i Forum sidste fredag, hvor Preben Mejer var inviteret for at fortælle om højteknologisk iværksætteri. Og selvom han ikke er kendt for en sprudlende sceneoptræden, var begejstringen ikke til at tage fejl af.
- Vi står over for den største omstrukturering i Danmark siden den industrielle revolution. Og Danmark er et fedt sted at være iværksætter. Vi er stærke på mange områder, siger Preben Mejer og nævner de danske kvaliteter inden for social innovation og brugerdreven innovation som områder, der skal udnyttes. På det teknologiske område rykker vi også, mener han.

Når det kombineres med fremtidsscenarier om pervasive computing, hvor alverdens dagligdags ting kommunikerer med hinanden via internettet og trådløse net, synes mulighederne uanede.
Der mangler bare de sidste små skridt: Mange af dem, der sidder med en genial ide eller teknologi med forretningspotentiale, er slet ikke klar over det. Og så skal ventureselskaberne og innovationsmiljøerne i Danmark blive mere professionelle og mere dristige.
- Det er ofte lettere for en iværksætter at låne penge i banken end hos innovationsmiljøerne. Det er tit offentligt ansatte uden erfaring som iværksættere, der bestyrer pengene, siger Preben Mejer.
Iværksætterne selv må også blive mindre forsigtige:
- Det hjælper ikke med den lønmodtagermentalitet, mange har. Man kommer ikke uden om selv at satse, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere