Palm og HP beskytter de følsomme data

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. september 2005.


Hvordan løser de forskellige PDA-producenter problemet med følsomme data, som kan falde i forkerte hænder, når PDA'en tabes eller stjæles? Computerworld kigger her på et par af de nyeste modeller.

Palm Lifedrive
Pris: 3.400 kr.
Styresystem: Palm OS 5.4
Hukommelse: 3,8 GB
Udvidelse: SD, SDIO, MMC
Kodeords-beskyttelse: Ja
Biometrisk adgangskontrol: Nej
Kryptering: 256 bit, RC4 eller AES.
Sletter data ved indbrud: Ja.
Netværk: Bluetooth (1.1), Wi-Fi (802.11b), infrarød

Computerworlds vurdering: Krypteringsfunktionen på Palms Lifedrive giver en nem og intuitiv let løsning på krypteringsproblemet. Man vælger nemt hvilke data, der skal krypteres, inklusive de filer, man har liggende på den i PDA-sammenhæng enorme harddisk på 4 GB.
Eneste problem er nok, at de færreste brugere af sig selv vil finde ind til krypteringsfunktionen, men med lidt hjælp fra virksomhedens it-chef går det nok.
Palm anbefaler dog selv, at man køber tredjeparts-krypteringssoftware og installerer på enheden, F.eks. Pointsec, hvis man har meget følsomme data på sin Lifedrive.

HP iPAQ hx2750
Pris: 3.600 kr.
Styresystem: Microsoft Windows Mobile 2003
Hukommelse: 170 MB
Udvidelse: SD, SDIO, MMC, CF
Kodeords-beskyttelse: Ja
Biometrisk adgangskontrol: Ja
Kryptering: AES, Lite, Blowfish eller Triple DES.
Sletter data ved indbrud: Ja.
Netværk: Bluetooth (1.2), Wi-Fi (802.11b), Infrarød

Computerworlds vurdering: Kryptering og adgangskontrol på denne PDA er meget nem at slå til, og det virker betryggende, at man kan vælge en kombination af kodeord og fingeraftrykslæsning til adgangskontrollen, ligesom der er hele fire algoritmer at vælge imellem.
Dog er det uvist, om PDA'en også krypterer de filer, man har liggende på den, hvilket ikke er særligt betryggende.

Fjernstyring skal forbedre mobil sikkerhed
Nokia har også opdaget den sikkerhedstrussel, der ligger i, at mobile enheder, herunder de stadige mere avancerede telefoner med stor hukommelse, forsvinder på bagsædet af taxaen eller i tog og busser. Derfor vil Nokia i starten af næste år lancere en teknik, der muliggør, at it-afdelingen i virksomheder via fjernstyring kan slette alle data på en mobil enhed og samtidig lukke for enhedens adgang til netværk og virksomhedsdata.
Hvis en medarbejder for eksempel har glemt mobiltelefonen eller smarttelefonen, kan han lynhurtigt få lukket det sikkerhedshul, som mobilen ellers udgør - forudsat dog, at han opdager tabet.
Men Nokia erkender ligesom andre sikkerhedseksperter, at ny teknologi ikke altid er nok, hvis medarbejderne bruger enhederne forkert. Nokia mener derfor, at virksomhederne skal supplere den nye teknik med uddannelse af deres medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere