Call center-firmaet Proffcom går konkurs

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 9. september 2005.


Efter endnu et gigantunderskud går call center-virksomheden Proffcom konkurs.

FALLIT 
Svenske Proffice lader nu call center-virksomheden Proffcom gå konkurs - i et forsøg på at bygge en sund forretning på asken. Det svenske børsnoterede selskab Proffice købte Proffcom i 2003, men har siden måttet sluge det ene milliontab efter det andet.
Alene i første halvdel af 2005 fik Proffcom i Danmark en omsætning på godt 11 millioner kroner og et underskud på næsten 9 millioner kroner.
- Proffcom har ikke tjent penge i 2003 eller 2004 og kommer heller ikke til det i 2005, så man må konstatere, at det ikke har været det bedste opkøb, vi har gjort. Der har været store problemer i Proffcom, siger Alf Johansson, koncernchef i Proffice.

Store udgifter
Ifølge ham skyldes problemerne, at Proffcom slog sig ned på to omkostningstunge adresser i Danmark og først efterfølgende gik på jagt efter kunderne.
- Første opbyggede man infrastrukturen, og så startede man call centre for at få kunder. Måske var det bedre at have gjort det omvendt, at havebygget op, som kunderne kom til, siger Alf Johansson.
Proffice har uden held forsøgt at sælge Proffcom i Danmark. Det er til gengæld lykkedes i Norge, hvor to call centre er solgt fra.
I Danmark har man i stedet valgt at lukke ned i København, lade virksomheden gå konkurs og så flytte alle aktiviteter til Sønderjylland.
Tilbage har Proffcom nu en lokation i Danmark, en i Finland og fem i Sverige.

40 fyret
Selskabet havde før konkursen 70 ansatte, oplyser Alf Johansson. Konkursen har kostet 40 mennesker jobbet.
Deriblandt også den danske direktør, Bent Thestrup.
Fremover vil en såkaldt site-manager tage sig af at koordinere indsatsen i de enkelte lande, mens den svenske ledelse har det overordnede ansvar.
Rekonstruktionen i Danmark, hvor forretningen føres videre i selskabet Proffcom Call Center, betyder samtidig, at Proffcom dropper opsøgende salgsarbejde.
- Vi driver et site videre i Sønderborg, som bliver et rent kundetjeneste-site. Det arbejder kun med indgående opkald og går ud af markedet for telemarketing, siger Alf Johansson.
Blandt konkurrenterne i Danmark er TDC Call Center Europe, SNT Excellent, Transcom og Nordjyske Holding, der i begyndelsen af året købte det Telenor-ejede selskab Eurocom Tele Services.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere