Kunderne går med livrem og seler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.


It-leverandører sender nye versioner på markedet, som der reelt ikke er behov for, men alligevel opgraderer it-afdelingerne, siger databaseekspert.

It-afdelingerne satser normalt både på "seler og livrem", når det gælder opgraderinger. Det er erfaringen hos en af landets mest garvede databasespecialister, Mogens Nørgaard, administrerende direktør for Miracle A/S.
- Man har stadig fuld support på den gamle, stabile version. Man har intet reelt behov for den nye funktionalitet, men man opgraderer alligevel. Det skyldes typisk fascination af sidste nye "dims" eller også "cover your ass", altså at man ikke vil kunne bebrejdes, hvis der sker noget, siger Mogens Nørgaard, og tilføjer:
- It-chefter af hankøn tænder i øvrigt langt mere på "det nyeste nye", end de kvindelige, er min erfaring.
Helgarderet kan man ifølge ham aldrig være.
- Selv om man køber hele drømmestakken af produkter fra Microsoft eller Oracle, i stedet for at satse på det allerbedste produkt inden for hver kategori, vil man stadig ikke være helt up to date, siger direktøren.
Han forklarer problemet med, at nye versioner kommer asynkront fra de forskellige produktgrupper, og det kan resultere i samspilsproblemer.
Fred databasen
Mogens Nørgaard hører til skolen, der sætter stabilitet frem for alt. Han fortæller gerne om, hvorledes kunder, der lader databasen i fred, også får en langt fredeligere hverdag. Skulle de følge råd fra leverandørens supportere, burde de konstant analysere på databaseydelsen, så konfigurationer løbende kan optimeres.
Fire faktorer tæller, når der regnes på risikoen ved at forblive på en gammel version, mener Nørgaard. Ydelse, tilgængelighed, funktionalitet og sikkerhed.
- Det er dybest set kun sikkerhed, der kan true en. Og især, når man har applikationer rettet ud mod internettet.
Nørgaard mener, at det er fuldt ud berettiget, når it-ansvarlige klager over, at der er for kort tid mellem versionerne, og supporten slutter for hurtigt på gamle versioner.
- Leverandørerne kommer med nye versioner, fordi der skal ske noget nyt - noget, der kan give opmærksomhed i forhold til konkurrenterne. De kommer med nye versioner, som ingen har bedt om, måske med undtagelse af en eller to kæmpekunder, der har ganske særlige behov. Kunder, som leverandøren særlig gerne vil tækkes, lyder vurderingen fra Nørgaard.
Økonomisk set burde han være tilfreds med forholdene, idet enhver opgradering medfører en destabilisering, som i visse tilfælde medfører behov for at indkalde en "troubleshooter" som Miracle.
- Det er fedt for mig. Spændende. Men som samfund har vi ikke brug for destabilisering. Det kan kun blive værre, for alt er ved at være styret af software. Tænk bare på Metroen. Dens software må jævnligt patches, siger han, der også har kendskab til svære problemer med softwareopdatering af en bils computer.
I hans verdensbillede er den optimale situation, den hvor antallet af komponenter - hele teknologistakken - er minimeret.
- Men som direktør for et konsulentfirma ser jeg frem til, at SOA (Service Oriented Architecture, red.) breder sig. De enkelte komponenter, der skal yde applikationer en service, er lavet af forskellige mennesker og sat sammen. Hver eneste komponent kan give nye og spændende problemer, siger Mogens Nørgaard med et smil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere