Regningen, du bare ikke vil ha'

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. september 2005.


Der er rudekuverter - og så er der rudekuverter.

Rudekuverter er generelt ikke sjove. De er sjældent særlig overraskende. Man kender som regel indholdet, og engang imellem er de decideret ødelæggende for humøret og hensætter modtageren i katatonisk tungsind over verdens urimelighed.
Vor læser Preben Carlsen, som er chefkonsulent i virksomheden Structure, modtog en datatransmitteret regning, som de fleste vil betakke sig for at modtage.
Fakturaen er så stor, at det vil tage godt og vel to milliarder timer at pakke den ud eller cirka 230.000 år. Det er en stor regning. I den fysiske verden ville det svare til at få en rudekuvert med panoramavinduer.
Eller også er det bare en it-fejl. Du er også velkommen til at dele besynderligheder med Computerworlds læsere. Snup et screendump og send det til bagsiden@cw.dk.