Intet nyt under mainframens anlæg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


Mainframe-installationer har haft veldefinerede
processer i årtier.

"Det gælder om at have veldefinerede processer når man laver systemændringer."
"Driftsafdelingen skal fokusere på forretningens behov, ikke på teknologien."
Udsagn om systemadministration anno 2005. Erfarne it-folk må få bare lidt ondt i hovedet og blive bare lidt desillusioneret, når den slags udsagn bliver præsenteret som nyheder.
For erfarne it-folk er der intet nyt under mainframens køleanlæg. Mainframe-installationer har haft veldefinerede processer i årtier, og de fleste web-installationer har også lært værdien af strukturerede og veldefinerede processer, så hvad er det nye?
- Det nye er, at der bliver introduceret nye teknologier, og at der hele tiden kommer nye folk til på it-området, siger Milind Govekar, vice president for research hos analysebureauet Gartner. Med 20 års erfaring fra it-branchen kan han godt se det tragikomiske i situationen.
- Når der er tale om ny teknologi, er administration og proceshåndtering noget af det sidste, man tænker på. Eksempelvis tænker de fleste på teknologien i forbindelse med den serviceorienterede arkitektur (SOA) og ikke på processer og administration. Samtidig starter de fleste med at arbejde med it, fordi de kan lide teknologien; ikke fordi de er interesserede procesbeskrivelser, forklarer Milind Govekar.
Han er dog optimistisk og mener, at it-folk er blevet mere bevidste om nødvendigheden af processer.
- Procesbevidsthed er øget meget de seneste år. Problemet er dog, at det er svært at definere en problemhåndteringsproces i dagens komplekse it-miljøer. Den serviceorienterede arkitektur gør det muligt at sammenkoble en masse forskellige teknologier, hvilket gør it-miljøet komplekst. At udarbejde en problemhåndteringsproces i et komplekst, serviceorienteret miljø er meget svært, siger Milind Govekar.

Billedtekst:
stabilitet Mainframen udstråler stabilitet, og her er der ikke sket mange forandringer.
Arkivfoto