Dansk succes med at gøre analoge kameraer digitale

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


Industriel Hardware omfatter it-selskaber, som leverer it-systemer - ofte både hardware og software - til brug i industrien. Eksempelvis it-firmaer, som producerer storformatscannere, overvågnings-systemer til forsvarsindustrien eller dataopsamlings-systemer til detailhandlen.

Kameraudstyr: Danske Phase One sidder på ikke mindre end halvdelen af verdensmarkedet for udvikling og salg af digitale bagstykker til professionelle kameraer. Det marked har for andet år i træk givet Phase One millionoverskud. Virksomhedens produkter, der kan konvertere analoge kameraer til digitale redskaber, er ikke for hvem som helst med priser, der starter ved de cirka 100.000 kroner.
Oprindeligt krævede udstyret fra Phase One en opkobling direkte til en computer, men virksomheden har siden investeret og udviklet en række produkter, der gør det muligt for fotograferne også at bruge udstyret i marken.
Virksomheden har desuden udviklet en softwarepakke til digitale spejlreflekskameraer fra diverse producenter. Et produkt der har banet vejen for en gren af kameramarkedet, som Phase One ikke tidligere har siddet på.
Virksomheden, med hjemmebane på Frederiksberg i København og kontorer i Tokyo, Shanghai og Singapore, er ejet af Kirkbi, Dansk Erhvervsinvestering, Spar Bank Nord og Mikael Konnerups investeringsselskab Dico, der er den største aktionær. Konkurrencen om verdensmarkedet udkæmpes blandt andet med svenske Hasselblad, der i 2004 købte danske Imacon, og når det kommer til software, er det Adobe, der er den største konkurrent.
Phase One, der forventer at opleve såvel vækst i omsætningen som plus på bundlinjen de kommende år, er til salg, men når Henrik Håkonsson, der er administrerende direktør i virksomheden, er blevet spurgt, har han ikke villet sætte beløb på.

Boks:
Sket i året

Marts
Danske Contex fremviser et regnskab,
der har mistet pusten. Virksomheden, der regnes for verdens største producent af scannere i stor størrelse, landede i 2003
på en tredjeplads og året efter på en førsteplads i Top 100. Contex forklarer dykket i omsætning med svigtende ordrer fra OEM-kunder.

April
Danske Isic, der leverer computere og skærmløsninger til industrimiljøer og søfartsindustrien, bliver overtaget af svenske Lagercrantz Group, men ledelsen med administrerende direktør Bent Quist i spidsen bliver siddende. Købsprisen er ikke offentliggjort.

Juni
Den danske producent af halvledere Topsil Semiconductor Materials udnævner 44-årige Keld Lindegaard Andersen til administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Business Development Director hos Bang og Olufsen ICD Power, og han tiltræder sin nye post første september.
mun




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere