Drevet af et iværksætter-gen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


dygtigste - drift & udvikling
Det danske backup-firma DMsave A/S har fået foden under eget bord. Det åbner for nye muligheder for virksomheden, der placerer sig som nummer et på listen over de dygtigste til drift og udvikling.

De har det som fisk i vandet ved direktionsbordet hos backup-firmaet DMsave i Århus. I sommer blev virksomheden udskilt fra IBM og er i dag et fifty/fifty-joint venture, således at initiativtagerne til DMsave, administrerende direktør Michael Mark og direktør Poul Bærentsen, står for 50 procent af ejerskabet. Det har sat fornyet skub i iværksættergenet hos backup-firmaets ledelse.
- Det er dejligt at få fod under eget bord, selvom det kun er den ene fod. Nu kan vi dyrke den iværksættertrang, vi hele tiden har været drevet af, forklarer Michael Mark, der samtidig fremhæver fordelen ved et joint venture med IBM.
- Samarbejdet er en stor fordel for os. Som en mindre, dynamisk virksomhed, der er tæt på kunden, kan vi samtidig tilbyde vores kunder den sikkerhed, en stor gigant som IBM står for, forklarer Michael Mark.
Han fremhæver, at samarbejdet med IBM også giver gode ekspansionsmuligheder for DMsave. Et indtog på det europæiske marked er blandt punkterne på idéblokken.
- Vi står nu over for en mulighed for at komme ud i Europa, siger Michael Mark, der dog er forsigtig med at løfte sløret for fremtidens planer.
- Spørgsmålet er, om vi skal blive i Danmark og satse på at blive en af de største fisk i bassinet, eller vi skal satse på udlandet og blive en lille fisk i det store hav.
forsigtige jyder
DMsave havde første bestyrelsesmøde 10. august 2005. Det var her, arbejdet med backup-firmaets nye strategi blev igangsat.
- Det siges, at det amerikanske marked for storage-serviceydelser vil nå otte milliarder dollars i 2008. Det siger lidt om, hvor stort markedet kan blive. Det er naturligvis en motivation, men på den anden side er vi også nogle forsigtige jyder, der gerne vil drive en rigtig god forretning i Danmark.
Michael Mark fik ideen til at etablere et backup-firma i 1999. Dengang arbejdede han sammen med en ingeniørpraktikant, som havde mistet alle sine data under et projekt i et tysk firma. Det gjorde Michael Mark opmærksom på, at flere virksomheder måtte have behov for en backup-løsning.
DMsave foretager dagligt backup af over 3.500 servere, hvilket svarer til flere end 105.000 backups om måneden. Backup-firmaet har i dag over 300 virksomheder i kundebanken. Heraf er flere end 50 kunder kommet til i det første halvår af 2005. Referencelisten tæller blandt andre BRFkredit, Oticon, Århus Amt og Lyngby-Taarbæk og Greve Kommuner.
- Det er dejligt at se virksomheden vokse så hurtigt, men vi er også meget påpasselige. Vi skal ikke kvæles i egen succes, lyder det forsigtigt fra Michael Mark, der har været med i etableringen af syv virksomheder - og oplevet dotcom-bølgens nedtur.
Han løfter dog sløret for, at virksomheden i løbet af meget kort tid skal have medarbejderstaben mere end fordoblet for at kunne servicere de mange nye kunder i butikken.

Billedtekst:
Administrerende direktør Michael Mark og direktør Poul Bærentsen, DMsave, nyder at have fået fod under eget bord, selvom det kun er den ene.
Foto: Jens Hasse/Chili




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis