På vej mod gennembrud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. oktober 2005.


RFID-teknologien har eksisteret i en årrække. Når der alligevel er en udbredt forventning om, at teknologien er på vej mod et gennembrud, skyldes det flere faktorer.
- For det første er der ved at være nye standarder klar, som har til hensigt at skabe interoperabilitet mellem udstyr og RFID-brikker fra forskellige producenter. Det har der ikke været før. Desuden ser det ud til, at prisen for RFID-brikkerne er på vej ned. Og endelig er der kommet meget bastante udmeldinger fra en række meget store selskaber om, at de er dybt engagerede i udviklingen af teknologien, siger centerleder Jens-Christian Sørensen fra RFID Test Centret på Teknologisk Institut.
Den nye standard RFID Generation 2 (Gen 2) er godkendt. De første RFID-brikker og antennesystemer blev indleveret til godkendelse i august, og de første løsninger ventes at komme på markedet senere på året. Grundlæggende har den nye standard mere robuste kommunikationsprotokoller, den er hurtigere, og den skaber interoperabilitet. Og så har den nye funktioner, der blandt andet gør det muligt at "slukke" RFID-brikken for eksempel efter at varen er solgt.
Prisen på RFID-brikker har netop taget et hop nedad, idet Alien Technology midt i sidste måned meddelte, at de satte prisen på RFID-brikker ned til 12,9 amerikanske cents svarende til 80 øre, hvor den hidtidige pris var 23 cents. Dermed nærmer prisen sig de 5 cents, som branchen i flere år har sat som det punkt, hvor bred anvendelse bliver økonomisk forsvarlig.
De store selskaber, der står bag RFID, er blandt andre IBM og Intermec, der har meldt sig som partnere for RFID Test Centret. Det samme gælder Cisco, der midt i sidste måned meddelte, at de integrerer RFID i deres netværksløsning. Hewlett-Packard (HP) og Philips annoncerede på samme tidspunkt et samarbejde om teknologien, og Microsoft arbejder med udvikling af software og hardware til RFID-produkter på selskabets teknologi-centre i Taipei på Taiwan og i Indien.
Mange flere selskaber er engagerede i RFID. De nævnte er blot dem, der er kommet med udmeldinger den sidste måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere