Endelig dato for .eu-adresser er fastlagt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. oktober 2005.


Den 7. december begynder kapløbet om de attraktive internetadresser med endelsen .eu, der frigives fire måneder senere.

Den længe ventede dato for starten af det nye .eu-domæne er nu endelig fastlagt. Datoen er sat til den 7. december, men fra denne dato vil der gå yderligere fire måneder, inden domænet gives fuldstændig frit. Lanceringen af .eu begynder nemlig med to såkaldte sunrise-perioder, hvor indehavere af registrerede varemærker, stednavne og offentlige myndigheder har fortrinsret.
I den anden sunrise-periode udvides ansøgerfeltet til også at omfatte ikke-registrerede varemærker, personnavne samt enkelte flere.
Først fra 7. april kan internetadresser med endelsen .eu registreres uden krav om dokumentation om ejerskab til bestemte navne.

Med startskuddet for det nye .eu-domæne venter forude et enormt arbejde med at sortere de mange tusinder præ-registreringer, der på nuværende tidspunkt ligger i kø hos domænevirksomhederne. Hvis alle krav om ejerskab til et bestemt varemærke i øvrigt er opfyldt, går domænet til den ansøger, hvis ansøgning først ankommer til Eurid, som er ansvarlig for det nye domæne.
Selv om sunrise-perioden er indført for at forhindre hamstring af domæner med henblik på videresalg til ublu priser - det såkaldte warehousing - har blandt andre domænevirksomheden Speednames tidligere forudset, at der vil følge en masse kaos og ballade i halen på Sunrise-perioderne.
Efterhånden som brugen af internet får større og større betydning for virksomhederne, vil det helt rigtige domænenavn være en væsentlig del af enhver paneuropæisk virksomheds ansigt udadtil. Men da eksempelvis både den tyske by Carlsberg og bryggeriet Carlsberg har lige meget ret til carlsberg.eu, vil der uundgåeligt blive en masse tvister i perioden efter sunrise.
- Efterspørgslen efter .eu-domæner har indtil videre været kolossal og er en flerdobling af den interesse, der var for .info. Introduktionen har været en meget lang og frustrerende proces, hvor datoen hele tiden er blevet skubbet, så vi glæder os over, at vi nu endelig kan komme i gang, siger Mogens Nielsen, direktør for Speednames.

Billedtekst:
Mogens Nielsen, direktør for Speednames, glæder sig over at kunne komme i gang med at registrere .eu-domæner.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere