For seriøst til et gennembrud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. oktober 2005.


En drøm om at blive lige så kendt som Skype har fået tre specialeskrivere til at droppe specialet og i stedet kaste sig over et nyt projekt.

Forfattere:
Anders Rune Jensen 23 år, Ole Laursen 22 år og Lau Bech Lauritzen 23 år, der alle tre studerer datalogi ved Aalborg Universitet.

Skrev om:
U.P. Job Distribution Network for Mass Computing Network - en måde at udnytte en masse computeres basisressourcer på og få koordineret denne viden.

Med andre ord:
- Tidligere projekter med supercomputere som for eksempel SETI@Home har problemer med koordineringen af information. Har man en million computere, der står og beregner, ryger en masse tal retur. De skal koordineres og sættes i system, hvilket varetages af koordineringsmekanismer på centrale servere. Vores program, U.P. (navnet symboliserer, at det konstant er oppe at køre og er ikke en forkortelse. red) erstatter de servere, der er placeret rundt omkring.

Hvilken teknologi har I benyttet?
- Vores speciale bygger på den nyeste teknologi inden for peer-to-peer. De sidste års forskning i metoden har ledt frem til mere strukturerede teknikker end dem, der anvendes i for eksempel Kazaa. Det betyder, at det er forholdsvist nemt at få tusindvist af computere koordineret uden hjælp fra centrale servere.

Hvordan fik I ideen?
- De sidste to år har vi arbejdet med decentrale systemer. Vi blev oprindeligt inspireret af fildelingsprojekter som Kazaa. Senere fandt vi på at udnytte peer-to-peer-princippet til såkaldte beregnings-grid på samme måde, som det gøres på projektet SETI@Home.

Har I planer om at iværksætte en produktion af jeres software?
- Nej, desværre er der ikke det store marked for vores produkt. For det første anvendes det mest i videnskabelige sammenhænge til rigtig store beregningstunge opgaver inden for biologi, medicin og fysik. For det andet er det begrænset, hvor mange private, som ville stille deres computere til rådighed for virksomheder. Når der er virksomheder involveret, forventer man at blive betalt. Derimod stiller mange gerne op, hvis det bidrager til forskning.

Hvad beskæftiger I jer med i dag?
- Vi studerer stadigvæk og er allerede i fuld sving med næste projekt, der ligger i forlængelse af vores speciale. Det er udviklingen af et decentralt fildelingssystem, Centiceps, der også bygger på peer-to-peer-metoden, og tanken er, at det skal kunne erstatte de centrale filservere hos virksomheder og organisationer. I stedet for at lægge filerne på en fælles server, bliver de lagt ud på alle virksomhedens computere. Hvis man så mangler en fil, som ligger på en anden computer, sørger Centiceps automatisk for at hente den og sende ændringer tilbage. Desuden slipper man for irritation hos sine medarbejdere, hvis en server går ned.

Hvordan kan det lade sig gøre?
- Filerne fordeles, så der tages hensyn til, hvem der bruger hvilke filer, så man altid kan få fat i de vigtigste filer. Hver maskine holder øje med nogle af de andre computere på netværket. Det betyder, at ens egen computer kan få fat i de andre filer. Det giver selvfølgelig anledning til nogle sikkerhedsproblemer. Dem løser vi blandt andet ved automatisk at beskytte med stærk asymmetrisk kryptografi (efter samme princip som i digitale signaturer).

Hvad er drømmejobbet?
- Når vi er færdige til sommer, vil vi gerne over i Greenhouse, et nystartet initiativ på Aalborg Universitet for iværksættere, for at arbejde videre med vores prototype på Centiceps. Forhåbentlig kan det blive vores indgangsvinkel til virksomheder, der ville være interesseret i at købe et færdigt produkt. Drømmen er at starte som selvstændige, og at Centiceps bliver lige så udbredt som Skype.

Anders Rune Jensen, Ole Laursen og Lau Bech Lauritzen fik karakteren 11. Læs mere om specialet på:
www.cs.aau.dk/~lau/up/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere