HP gjorde Elbæk overflødig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 7. oktober 2005.


HP's storkunde-direktør, Jan Elbæk, er blevet fyret med virkning fra i dag. Globale organisationsændringer kostede ham jobbet.

exit Hewlett-Packard har ændret sin organisationsstruktur over hele verden, hvilket i Danmark betød, at storkundedirektør Jan Elbæk blev overflødig.
- Organisationsændringerne var af en sådan beskaffenhed, at der var nogen, der var bedre egnet end mig til den nye stillingsbeskrivelse, siger Jan Elbæk.
Elbæk har hidtil haft ansvaret for HP's store kunder, mens Flemming Sustman med titel af salgsdirektør har haft ansvaret for de små og mellemstore og telecentre.
- Tidligere lå salgsansvaret på to skuldre. Nu ligger det på en enkelt person, og det er Flemming Sustman, forklarer Walther Thygesen, administrerende direktør, HP Danmark.
Walther Thygesen understreger, at HP og Jan Elbæk skilles "som gode venner" og vil helst ikke tale om en fyring.
- Der er ikke tale om en desavouering af Jan, men han valgte ikke at gå efter det job, der kunne være naturligt efter organisationsændringerne, siger Walther Thygesen. Han vil dog ikke præcist komme ind på, hvad det var for et job.
Belejligt
Jan Elbæk ser nu frem til at drosle rejseaktiviteterne ned. Han har i lange perioder tilbragt det meste af ugen på Sjælland og kun weekenderne hjemme i Silkeborg.
- Jeg havde faktisk taget en beslutning om at prøve noget andet, så egentlig kom den her organisationsændring ret belejligt, siger den nu forhenværende storkundedirektør.
Jan Elbæk blev headhuntet til HP for to år siden af HP's daværende topchef Niels Svenningsen. På det tidspunkt var Jan Elbæk arbejdsløs efter at være blevet vraget som administerende direktør for fusionen mellem Eterra og Ementor.
Han og Niels Svenningsen kom rigtig godt ud af det med hinanden, mens kemien ifølge Computerworlds oplysninger har været knap så god mellem Jan Elbæk og den nuværende HP-topchef Walther Thygesen.
Da Jan Elbæk startede hos HP i august 2003 fik han titel af direktør med ansvar for enterprise-løsninger og salg til storkunder.
Herudover trådte Jan Elbæk ind i HP Danmarks ledergruppe og fungerede som stedfortræder for daværende administrerende direktør Niels Svenningsen.

Billedtekst:
- Jeg havde faktisk taget en beslutning om at prøve noget andet, siger Jan Elbæk, som ser frem til færre rejseaktiviteter.

Billedtekst:
- Der er ikke tale om en desavouering af Jan, siger Walther Thygesen, administrerende direktør, HP Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere