Fragtverdenes stifinder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.


Ud fra algoritmer har ugens specialeskriver fundet en lige rute inden for fragtverdenens snørklede veje, der oven i købet skærer ned på tid og omkostninger.

Forfatter:
Line Blander Reinhardt 29 år, studerer datalogi ved DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet).

Skrev om:
Multi-Objective Shortest Path for Cargo Transportation - transport af containergods - udvikling af et program, der kan finde de Pareto-optimale sæt af løsninger (de løsninger, hvor der ikke eksisterer nogen andre løsninger, som er bedre i mindst et forhold og mindst lige så godt i de andre forhold) til transport af gods.

Med andre ord:
- I samarbejde med firmaet Easy Cargo Systems, der udvikler databasesystemer til transportfirmaer, udviklede jeg et program til optimering af transport af gods for en af Easy Cargos kunder. Det skulle opfylde tre kriterier: Finde den billigste rute, den hurtigste vej og den med færrest skift undervejs. Løsningerne fandt jeg ved hjælp af en label correcting algoritme, der kunne regne det ud.

Hvilke hjælpemidler har du benyttet?
- Easy Cargo har leveret data, som jeg har lavet testforsøg på og fundet vejene udfra, og selve programmet er skrevet i C++.

Hvad er det nyskabende i dit program?
- Det nye ved programmet er, at det ikke kun finder den hurtigste vej for fragt af gods. Men også minimerer prisen samtidig med, at det oven i købet også vurderer den rute med færrest antal skift undervejs. Derved får brugeren et godt overblik og kan ud fra de informationer vælge, hvilket som vægter tungest. Stort set en slags udvidet rejseplan for fragt af gods.

Hvordan fik du ideen
til specialet?
- Min professor, som vidste, at jeg er meget interesseret i optimering, foreslog det. Han kendte til firmaet i forvejen og vidste, at de havde det her problem, de gerne ville have løst for en kunde.

Hvad er drømmejobbet?
- Det er svært at sige, men jeg ved med sikkerhed, hvad jeg ikke har lyst til, og det er at programmere små tilpasninger dag ud og dag ind. Det er alt for ensformigt, og jeg vil gerne have flere udfordringer. Helst vil jeg gerne følge et projekt fra start til slut og gerne noget med en masse matematik ind over. Lidt ligesom det, jeg har siddet og nørklet med i mit speciale.

Hvad er dine fremtids-
udsigter?
- Jeg har allerede været til to jobsamtaler, men ved endnu ikke helt præcist, hvordan det er gået, men jeg er også stadig på barsel (Line fødte to uger efter hun forsvarede sit speciale). Dertil mangler jeg også at aflevere en kort opgave, inden jeg helt og aldeles skal ud at prøve kræfter på arbejdsmarkedet.

Line Blander Reinhardt fik karakteren 11 for sit speciale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere