It-konsulenten skal forstå teknik, forretning og pædagogik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. oktober 2005.


Som it-konsulent er det ikke længere nok at have styr på de tekniske facetter. Krav om forretningsforståelse og en anelse pædagogik er en del af arbejdet.

Siden Per Thellersen begyndte i jobbet som konsulent hos SAP i 1998, har hans professionelle rolle gennemgået en forandring. Det at kende systemerne til punkt og prikke er ikke nok til at skille sig ud som en af de bedste. Der stilles krav til it-konsulentens forståelse for forretningen og dens processer. Og til en anelse pædagogik.
- Det, der efterspørges af en konsulent i dag, er evnen til at sætte sig ind i virksomhedens forretning og processer. At have kendskab til systemerne er blot en forudsætning for arbejdet, forklarer Per Thellersen, der er 42 år og de seneste fem år har arbejdet hos AppliCon, hvor han i dag fungerer som projektleder. Han pointerer, at det samtidig er vigtigt at have in mente, at rollen som konsulent ikke blot har ændret sig i takt med virksomhedernes krav. Men også i forbindelse med, at mange af de nuværende konsulenter også var på banen i slutningen af 90'erne, hvor der blev foretaget rigtig mange ERP-implementeringer.
- Når man flytter sig fra at være en grøn konsulent og til at have opbygget flere års erfaring med SAP, gør det naturligvis også en forskel, siger Per Thellersen og tilføjer, at systemerne også har udviklet sig i samme periode - til at blive meget mere forretningsorienteret end tidligere. Og det er en udvikling, som Thellersen beskriver som udfordrende.
- Det afhænger naturligvis af, hvad man tænder på som konsulent. Nogle vil helst arbejde i systemverdenen, mens andre er glade for arbejdet med virksomhedens processer, tilføjer AppliCon-projektlederen, der selv hører til blandt sidstnævnte, selvom det byder på store udfordringer.
Virksomhederne har nemlig ikke ligget stille de seneste år. De er blevet meget kompetente på SAP-fronten, og det betyder, at man som konsulent ikke bare kan dukke op som SAP-verdensmester og fortælle virksomheden, hvordan tingene skal være.
- Det er meget vigtigt, at vi er klar til at omstille os i forhold til den enkelte kunde. Vi skal sætte os ind i, hvordan virksomheden arbejder - og respektere det, samtidig med at vi foreslår forbedringer, lyder det fra Per Thellersen, der tilføjer, at det er her pædagogikken spiller ind, hvis samarbejdet skal fungere - og ikke udvikle sig til et rødt hold over for et grønt.
Mere tema side 18




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere