Skolemails

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.


Nu er det blevet et problem for lærerstanden, at forældre kan sende e-mails til lærerne, fremgik det torsdag i pressen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er bekymret over forældrenes forventninger om lærerne som servicepersoner, der skal svare på mails sent om aftenen uden for arbejdstiden. Han blev bakket op af en professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der opfordrede lærerne til at sige fra over for de krævende forældre.
I stedet for at se e-mails som en mulighed for at forstærke dialogen mellem skole og hjem, bliver teknologien opfattet som et instrument i hænderne på respektløse forældre. Reaktionen er lige så forudsigelig, som den er ærgerlig og er med til at cementere opfattelsen af folkeskolelærere i almindelighed og formanden i særdeleshed som bagstræberiske og teknofobe. Mens det øvrige samfund og arbejdspladser for længst har taget det positive ved den moderne teknologi til sig og forholdt sig kritisk til dens bagsider, er der kun negative automatreaktioner fra de mennesker, der har den største indflydelse på de kommende generationers dannelse og udvikling.

Hør her Anders Bondo Christensen: Kunne man forestille sig at man afskaffede den meddelelsesbog, som ungerne alligevel glemmer at vise derhjemme, og lade lærerne bruge noget af den megen adminstrationstid på skolen i løbet af dagen til at forbedre dialogen med hjemmene med en fornuftig mail- og webpolitik? Tænk hvis skolemails blev et arbejdsredskab, der kunne udvikle undervisningen? I modsætning til tidligere er forældredeltagelse nødvendig for at sikre elevernes læring, eksempelvis i forbindelse med de nuværende stigende krav til lektiearbejde. Og det giver et naturligt behov for en stærkere og hyppigere informationsudveksling mellem skole og hjem.

Hvor forældre i gamle dage måske kun så elevens skole den første dag, hvor poden begyndte i 1. klasse og overlod det totale ansvar for læring til læreren, er situationen i dag en ganske anden: Læreren har et ansvar, eleven har et ansvar og forældrene har et ansvar. Denne tredeling kalder på moderne værktøjer, og her er e-mailen et fornuftigt element. Det skal naturligvis bare aftales hvordan, så læreren ikke oplever et pres for at svare på mails om natten. Det gode ved e-mails er jo netop, at man kan læse dem, når man har tid. Sådan er det ikke lige med telefonopkald, som er en langt værre fredsforstyrrer.

Tænk hvis formanden havde glædet sig over, at anvendelse af moderne teknologi betød, at hans medlemmer kunne sove roligt om natten uden at blive vækket af ringende forældre. Det ville nok være en overskrift værdig, som Computerworld glæder sig til at bringe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere