Venturefolk skyder penge i mobilspil

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.


Venturefirmaerne SeeD Capital Danmark og Vækstfonden har sammen med de eksisterende investorer skudt 3,4 millioner kroner i firmaet Watagame, der udvikler spil til mobiltelefoner.

Det danske softwarefirma Watagame fortsætter med at hente venturepenge til brug i selskabets søgen efter nye forretningsmodeller inden for spil til mobiltelefoner.
Seed Capital Danmark og Vækstfonden har sammen med en gruppe af eksisterende investorer skudt 3,4 millioner kroner i spilfirmaet, der er mest kendt for serien Era of Eidelon.
Med den nye kapital vil Watagame med 11 ansatte nu skrue yderligere op for vækstblusset.
- Firmaerne vokser hurtigt, og der sker allerede en masse konsolidering på markedet. Vi skal geare os selv til at få en anselig størrelse og en anselig profil, så vi bliver exit-værdige i løbet af et par år, siger administrerende direktør Henrik
Riis.

Watagames speciale er multiplayer-spil, hvor mange deltagere kan spille mod hinanden i den samme verden. Pengene skal derfor bruges til yderligere at udforske forretningsmulighederne i den slags spil.
Firmaet er samtidig på trapperne med en helt ny satsning i form af et pigespil, og på længere sigt skal der eksperimenteres med mikrobetalinger og betalte reklamer i selve spillene.
- Vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på pigekonceptet, som bliver en stor satsning fra vores side, og hvor vi satser på at samarbejde med store varemærker, fortæller Henrik Riis.
Med den seneste pengetilførsel har Watagame ikke umiddelbart brug for flere penge, selvom der er et stykke vej til overskud.
- Vi har ikke noget decideret mål om at få overskud på driften før midten af næste år, fordi vi netop skal vokse. Vi ansætter nye folk over det næste stykke tid, så vores udgifter vokser hurtigere end vores indtægter, siger Henrik Riis.
Efter pigespillet skal firmaet overveje sit næste projekt.
Watagame har ifølge direktøren 10 spil-ideer liggende i skrivebordsskuffen til at tage af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere