Man tager med højre hånds tommel- og pege...

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. november 2005.


Brugerservice på højt niveau fra Sony Ericsson: Sådan klares parringen!

Det er vist ingen hemmelighed, at dagens mobilbrugere er endog særdeles ferme på fingrene. Det gælder ikke mindst den unge generation. Har man set en teenager skrive en sms-besked (en af cirka 300 daglige) erkender man først rigtig, at mennesket i fingerfærdig snilde adskiller sig fra alle andre dyrearter.
At mennesket også magter andre og mere horisontale aktiviteter er de fleste formentlig klar over - i hvert fald på det teoretiske plan.

Mobiltelefonproducenten Sony Ericsson er imidlertid ikke helt sikker på, at den del af privatlivet kan lægges i folks egne, ukyndige hænder.
I hvert fald har man i manualen til telefonmodellen T630, (der også leveres med vibratorfunktion) fundet det formålstjenstligt at vedlægge en parringsvejledning.
Hvorfor det japansk/svenske telefonkonglomerat tyr til seksualvejledning i deres manualer er svært at sige. Måske kender de teenagere for godt - måske kender de dem for dårligt.
Eller også er det bare for at sikre, at produktionen af den kommende generation af mobilbrugere sker efter effektive og hygiejniske metoder.
Det kan man naturligvis kun have den dybeste sympati for.

Billedtekst:
OPADÅ' Claus Ringe Rasmussen, it-chef i Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm, har med manualen til sin nye telefon, fået en unik mulighed for at efteruddanne sig i formering. Computerworld ønsker god fornøjelse.