Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. december 2005.


Thi glæder sig en Canon-mand
At den ellers så fredfyldte jul i familiens skød ofte begynder i den stik modsatte grøft til fremme af omsætningen hos parterapeuter og køerne ved skilsmissekontorerne, turde efterhånden være en kendt sag.
Ja, korrekt: Vi snakker naturligvis de sæsonaktuelle firmajulefrokoster og ikke mindst, hvad deraf kan følge.
Ud over de nævnte
instanser mobiliserer i disse dage også brancher som glarmesterfaget og kopimaskineleverandørerne ekstra mandskab og budgetterer med betydeligt overarbejde i visheden om, at efterspørgslen efter udbedring af belastningsbetingede glasskader i de kommende uger stiger med cirka 25 procent.
Navnkundige Canon har gennem årene registreret, at
julefrokost-traditionen med at fotokopiere legemsdele, som traditionelt ikke hører hjemme i en kopimaskine, lever og har det yderst godt. I den mere stuerene ende(!) konstaterer Canon desuden, at husets kopimaskine tilsyneladende også er et yndet "møbel" til hjælp for ophængning af julepynt.
For nogle år siden øgede Canon dog glassets standard-tykkelse i sine kopimaskiner fra tre til fire millimeter, hvilket skønnes at minimere serviceopkaldene noget.
Men der er andre potentielle risici forbundet med denne form for aktivitet end glassplinter et vist sted. En Canon-reparatør beretter således, hvordan han efter julefrokosten hos en kunde måtte udrede en massiv "paper-jam", der afdækkede indtil flere utvetydige kopier af et hankønsvæsens nedre dele:
- Firmaets direktør foreslog straks en "konfrontations-parade" til identifikation af, hvem der skulle trækkes i næste månedsløn for udgiften til mit servicebesøg!

Ugens citat
"At læse it-manualer uden hardware,
er lige så frustrerende som at læse
sexvejledninger uden software".
Arthur C. Clarke, britisk forfatter af blandt andet romanen "Rumrejsen år 2001"

Backup-to-date:
Hit med hulkortene?
Til nyhedstjenesten IDG News Service beretter en pc-supporter fra det virkelige it-liv, hvordan han for nylig var blevet sat til at vikariere for den faste netværksadministrator i en separat division af
virksomheden og ved den lejlighed ville tjekke afdelingens faste backup-rutiner.
- Efter at have henvendt mig til fem-ti forskellige medarbejdere lykkedes det omsider at få udleveret nøglen til administratorens kontor, kombinationen til det brandsikrede pengeskab og endnu en
nøgle til en lille pengekasse inde i skabet, fortæller han.
- Ganske rigtigt. Dér lå backup-vejledningen. Efter at have børstet støvet væk åbenbaredes for mig en folder med titlen "IBM Datamat og Hulkortlagrings-procedure".
Hvorvidt den faste netværksadministrators midlertidige fravær skyldtes tiltrængt deltagelse i et it-sikkerhedskursus, melder historien desværre ikke noget om.

Vidste du ...
... at 13 procent af alle private internet-
brugere ifølge Conference Board Research Center har været udsat for elektronisk
identitets-tyveri i husstanden?

Brokhoveder på affyringsrampen
Skulle en kopimaskine i det tyske it-firma Nutzwerk i Leipzig lide julefrokost-relateret overlast, er det anbefalelsesværdigt for medarbejderne at tage havariet med et smil.
Her er brok over alt fra defekt kontorudstyr til dårligt vejr bandlyst og tilmed indføjet som klausul i medarbejdernes ansættelseskontrakter, skriver Ananova.
Morgensure ansatte beordres til at blive i sengen, inden det forkerte ben møder gulvet, men advares samtidig om
fyringsrisikoen ved overdrevent fravær begrundet med
humørsvigt.
- Et godt humør er altafgørende for produktiviteten, så her knokler alle hårdt og er tilmed lykkelige, fortæller
chefen Thomas Kuwatsch.
En advokat, Marion von Sahr, er imidlertid usikker på, om nedadbøjede mundvige juridisk kan berettige en fyring, men erkender, at ledelse og ansatte i princippet kan indføje hvad som helst i en kontrakt, når blot begge lejre er glade (og det er de jo så pr. kontraktlig forpligtelse).
Billedtekst:
Smil Et humør, der snildt skulle kunne holde helt til pensionsalderen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere