Dansk firma kåret som en af årets HP-partnere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 9. december 2005.


HP har kåret danske Promentek som en af årets OpenView-partnere i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Blåt STEMPEL 2 En stolt Thomas Gramstrup kunne tirsdag aften modtage HP's anerkendelse som en af årets 19 partnere på OpenView-platformen i Europa, Mellemøsten og Afrika. Det skete på messen HP Software Universe i Nice i Frankrig.
Thomas Gramstrup er direktør for det fire mand store firma Promentek fra Søborg. Virksomheden har specialisereret sig inden for ITIL service management og arbejder desuden som forretningskonsulent. Ifølge Thomas Gramstrup er Promenteks styrke, at virksomhedens konsulenter bringer den ofte abstrakte snak om tilpasning af forretningsprocesser ned på jorden.
Forståelig forretningssnak
- Alt for ofte ser man, at værktøjer indføres, uden at der kommer et reelt udbytte. Vi starter aldrig et projekt, uden at vi kan komme ned på gulvet og tale med folk, så de forstår udbyttet af projektet. Hvis folk indser værdien af et nyt system, vil det også blive brugt, lyder Thomas Gramstrups vurdering.
Promentek anvender HP's OpenView-produktsuite til at skabe forbindelse mellem it-systemerne og de forretningsprocesser, der skal understøttes af it-systemerne.
- Eksempelvis kan OpenView Business Process Insight give et visuelt overblik over sammenhængen mellem arbejdsgange og it-systemer. Det kan eksempelvis være meget nyttigt for arbejdet på et hospital, at man identificerer de it-systemer, der understøtter livsvigtige arbejdsgange og har et real time-billede af status, siger Thomas Gramstrup.
Bredt kundesegment
Promenteks kunder dækker et bredt spekter, men især inden for finanssektoren, medicinalindustrien og det offentlige har Promentek en række kunder.
Eksempelvis har Promentek arbejdet sammen med Saxo Bank om ITIL og OpenView.
Thomas Gramstrup, der har en baggrund som seniorkonsulent i HP's konsulentafdeling, stiftede Promentek i 2003. Han regner med at fordoble antallet af medarbejdere inden sommer næste år.
- Det sværeste er at finde kvalificerede folk. Alle vores folk er certificerede i ITIL, og hvis man arbejder med OpenView skal man selvfølgelig også være certificeret i det. Vores folk skal kunne bevæge sig på et forretningsmæssigt niveau og forstå, at det ikke kun handler om teknologi, men også om processer og mennesker, siger Thomas Gramstrup, der har navngivet sit firma efter de tre første bogstaver i PROcesser, MENnesker og TEKnologi.

Boks:
Ambitiøse vækstmål hos HP
Andy Isherwood er en tilfreds mand. Efter fire måneder som chef for HP's softwaredivision i Europa, Mellemøsten og Afrika kunne han på messen HP Software Universe i denne uge berette, at HP's globale softwaregruppe i fjerde kvartal havde opnået et positivt resultat. Softwaregruppen har i lang tid givet tab. Derfor var Andy Isherwood tilfreds med et overskud svarende til lidt under 172 millioner kroner.
Andy Isherwood er også en ambitiøs mand.
- Med en omsætning på 311 millioner dollars (2,0 milliarder kroner, red.) i fjerde kvartal havde vi en vækst på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er dobbelt så meget som den normale vækst på softwaremarkedet. For næste år forventer vi en vækst, der ligger toenhalv til tre gange over markedsvæksten, siger han.
- Det er et ambitiøst mål?
- Jeg er en ambitiøs mand, svarer Andy Isherwood med et smil. Der er dog ingen tvivl om, at målsætningen er seriøst ment.
Med 11 opkøb af softwarefirmaer de seneste to år føler HP sig rustet til at konsolidere sin markedsposition inden for netværks- og systemadministration.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere