Targit finder fodfæste i Østeuropa

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 9. december 2005.


Polske Solemis har solgt distributionsretten til Microsoft Great Plains og satser nu på business intelligence og nordjyske Targit.
På polsk Targit har indgået en aftale med polske Solemis Group om distribution af den jyske udviklervirksomheds business intelligence-software.
Targit betegner aftalen som vigtig i selskabets internationale ekspansion.
- Det er første gang, at vi smager lidt på østlandene. Med Solemis' 10 års erfaring i markedet og Polens medlemskab af EU har vi forventninger om, at markedet kommer til at vokse hurtigt, siger salgsdirektør Flemming Madsen fra Targit.
Polsk ERP-marked mættet
Ifølge Targit har Solemis Group valgt at sælge retten til at distribuere ERP-systemet Microsoft Great Plains tilbage til Microsoft og i stedet købe retten til at distribuere business intelligence-værktøjer fra Targit. Hvor meget Targit høster på den konto, ønsker selskabet dog ikke at oplyse.
Tanken bag Solemis' skifte skulle angiveligt være, at ERP-markedet efterhånden i højere grad er mættet i Polen, og at det næste store vækstspring derfor ligger i overbygning med business intelligence.
Massiv vækst
Targit har stor tillid til, at den nye partner kan køre Targit frem i Polen.
- Det er en meget etableret distributør med stort kendskab til markedet og et stort netværk, siger Flemming Madsen.
Det store netværk ser Flemming Madsen understreget af, at Solemis ved en præsentation af Targit forleden i Warszawa kunne mønstre omkring 50 potentielle forhandlere.
Ud over Targit vil Solemis fremover satse på budgetteringsværktøj fra canadiske Prophix Software, der ifølge Flemming Madsen kører fint med Targit bygget ovenpå.
Solemis har omkring 30 ansatte, hvoraf de 12 fra begyndelsen bliver dedikeret til at arbejde med Targit, oplyser Flemming Madsen.
Targit bliver i forvejen distribueret i blandt andet USA, Canada, Mellemøsten, Afrika, Australien, New Zealand og Malaysia og oplyser, at der er fremgang på alle markeder.
Targit oplyser ikke omsætningstal men har ifølge salgsdirektøren massiv vækst og kommer ud af indeværende regnskabsår med et "ret solidt" positivt resultat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere