Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Jul i den gamle it-branche

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


Sidder topcheferne fra it-branchen i videokonference med bestyrelsen i USA, når
andestegen skæres for? Computerworld løfter her lidt af sløret for, hvordan en rigtig jul ser ud for en række it-ledere.
Computerworld bragte for et par år siden en satirisk tegning på bagsiden af avisen. Det var lige efter, at Preben Damgaard havde haft held til at afhænde sin del af foretagendet Navision for en håndfuld milliarder til Microsoft, og erklærede, at han nu ville gå pension og få mere tid til familien.
På tegningen ser man Preben stå i den åbne entredør - med en stor pose penge i hånden - mens den lille knægt, der har lukket op, udbryder: Mor, mor, der står en fremmed mand med en stor sæk udenfor og siger, han hedder "Far"!
Når man vælger at stille sig i spidsen i erhvervslivet og karrieren og de spændende udfordringer som professionel beslutningstager har første prioritet, er prisen den, at familien mest kender dig som en stemme i telefonen. Sådan er det.
Eller er det?
Computerworld har i år besluttet at kigge bagom juletræerne i it-ledernes stuer for at se, om chef-far og chef-mor overhovedet er hjemme på denne aften. Arbejder toplederne så meget, at ordet "julefred" er røget på minuslisten i cost/benefit-analysen? Er alle gaverne til familien købt på fem minutter i lufthavnen i Frankfurt? Og hvad er egentlig formålet med glögg?

God jul skal holdes i regnvejr
Per Millschou Christensen,
administrerende direktør
i PA Consulting Group

Hvad er din juleaften ikke komplet uden?
Mine børn ... og risalamande. Det går ikke uden nogen af delene

Går du i kirke juleaften?
Nej, aldrig. Så går jeg jo glip af Disney. Spøg til side, nej, jeg går aldrig i kirke - heller ikke juleaftensdag.

Ser du Disneys jul i fjernsynet om eftermiddagen
24. december?
JA - selvfølgelig. Også selvom børnene er blevet store, så sidder jeg alene og nyder løjerne.

Andesteg eller flæskesteg?
Flæskesteg. Traditioner skal overholdes.

Hvad er dit største juleønske?
Fortsat fremgang for PA, og at håndværkere derhjemme kan overholde indgåede aftaler. Men bortset fra det, så ønsker jeg mig en 20 watts natbordslampe.

Har du nogensinde fået din sekretær til at købe dine
julegaver?
Nej. Men engang bildte jeg min bror ind, at der fandtes en hjemmeside: www.julegaver.dk, hvor man kunne købe julegaver og få dem leveret indpakket. Det var lige efter, han var blevet skilt. Han ringede kort tid efter, jeg havde sendt ham et "link". "Det virker ikke", sagde han.

Kunne du finde på at rejse til udlandet for at være sikker på en hvid jul?
Nej, jeg sværger til "grøn" jul. En god jul skal holdes i regnvejr.

Hvornår slapper du af og tænker: Så, nu er det jul!
Når der er Disney på skærmen.

Hvad mener du egentlig om gløgg?
En underlig måde at ødelægge rødvin og rosiner på. De er gode nok hver for sig. Men sammen ...

Har du nogensinde fejret juleaften alene på et hotelværelse under en forretningsrejse?
Nej - aldrig, og jeg kan heller ikke forestille mig, det vil ske.

Ikke uden Mor! ... og Q8
Kenneth Mandrup Hansen,
administrerende direktør i SAP Danmark

Hvad er din juleaften ikke komplet uden?
Sne, familiehygge ... og min mor.

Går du i kirke juleaften?
Det har jeg været nogle gange, men det er ikke en egentlig tradition i min familie.

Ser du Disneys jul i fjernsynet om eftermiddagen 24. december?
Ja, hvert år, her de seneste år sammen med min datter Zoë.

Andesteg eller flæskesteg?
Begge dele - og masser af brun sovs!

Hvad er dit største juleønske?
Jeg kunne da godt tænke mig en Harley Davidson ... og kan det ikke lade sig gøre, så et par terninger til forruden i min Mondeo.

Har du nogensinde fået din sekretær til at købe dine julegaver?
Nej, naturligvis ikke, jeg bor relativt tæt på en Q8, der har døgnåbent.

Kunne du finde på at rejse til udlandet for at være sikker på en hvid jul?
Så skulle det da være for at komme til at stå på ski.

Hvornår slapper du af og tænker: Så, nu er det jul!
Det gør jeg d. 24. om morgenen.

Hvad mener du egentlig om gløgg?
Jeg synes, at det er noget sødt - og meget klistret stads. Men det kan vel egentlig være
udmærket, hvis man skal af med noget ringe rødvin!

Har du nogensinde fejret juleaften alene på et hotelværelse under en forretningsrejse?
Nej, det har jeg ikke, og jeg forventer heller ikke, at det nogensinde vil ske.

Min kone opdagede det med gaverne, så det ...
Henning Dyremose,
koncernchef i TDC

Hvad er din juleaften ikke komplet uden?
Alle de faste familietraditioner skal gennemføres. Det skal simpelthen være "same procedure as last year".

Går du i kirke juleaften?
Ja, og stemningen i Virum Kirke er altid dejlig juleaften.

Ser du Disneys jul i fjernsynet om eftermiddagen 24. december?
Nej.

Andesteg eller flæskesteg?
Andesteg, men så er der heldigvis flæskesteg til julefrokosten næste dag.

Hvad er dit største juleønske?
Normalt holder jeg meget af at arbejde, men i julen vil jeg gerne have fred til samvær med familie og venner.

Har du nogensinde fået din sekretær til at købe dine julegaver?
Ja, men min kone opdagede det, så det tør jeg ikke gøre igen.

Kunne du finde på at rejse til udlandet for at være sikker på en hvid jul?
Nej.

Hvornår slapper du af og tænker: Så, nu er det jul!
Lillejuleaften, når min kone og jeg færdigpynter huset og pynter juletræet.

Hvad mener du egentlig om gløgg?
Det første glas er altid godt.

Har du nogensinde fejret juleaften alene på et hotelværelse under en forretningsrejse?
Nej.

Der er den gode og den tynde, sjaskede søde
Jørgen Bardenfleth,
administrerende direktør
i Microsoft Danmark

Hvad er din juleaften ikke komplet uden?
Andesteg og risalamande - så i år er der krise, for vi skal fejre julen hos svigermor i staten Washington i USA - og der får vi kalkun!

Går du i kirke juleaften?
Min svigermor er katolik, og går meget i kirke, men jeg har endnu ikke været med hende. Måske skulle man prøve i år?

Ser du Disneys jul i fjernsynet om eftermiddagen 24. december?
I Walt's eget føde(l)and? Selvfølgelig - hvis vi kan finde den rigtige kanal!

Andesteg eller flæskesteg?
Tja, det bliver jo altså amerikansk kalkun, og det er heller ikke så ringe endda, med sweet potatoes, stuffing og cranberrysauce, samt ikke at forglemme: pumpkin pie.

Hvad er dit største juleønske?
Tid til at nyde film og hygge med mine fire børn.

Har du nogensinde fået din sekretær til at købe dine julegaver?
Det skulle da lige være julekurvene til mit lederteam!

Kunne du finde på at rejse til udlandet for at være sikker på en hvid jul?
Min svigermor bor i den østlige del af staten Washington, lidt udenfor Spokane. Der falder en meter sne, så mon ikke den bliver hvid i år!

Hvornår slapper du af og tænker: Så, nu er det jul!
Når vi er ankommet hos svigermor. Jeg skal nemlig arbejde ugen inden hos Microsoft i hovedkvarteret i Redmond ved Seattle.

Hvad mener du egentlig om gløgg?
Der er den gode og den tynde, sjaskede, søde - med de dårlige rosiner og uden mandler!

Har du nogensinde fejret juleaften alene på et hotelværelse under en forretningsrejse?
Det vildeste var engang i Los Angeles med 25 graders varme og lilla plastic-juletræ. Hvis bare der er nok øl og vin på bordet, kan det næsten blive jul alligevel!




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

IT & Co ApS

IT-tekniker

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfarne udviklere til agilt udviklingsteam
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere