Perregaard kræver millioner af Oracle

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


Peter Perregaard, tidligere administrerende direktør og europæisk topchef i Oracle, kræver i Østre Landsret 2,4 millioner kroner af sin tidligere arbejdsgiver for en bortvisning i april 2004. Retssagen begyndte i denne uge.
Peter Perregaard blev sammen med den tidligere salgsdirektør Jan Skelbæk bortvist fra Oracle, efter en intern revision havde afsløret rod med et markedsføringstilskud på en million kroner til den islandske partner Skyrr. Rod i bogføring af aftalen betød, at Oracles regnskab for 2002/2003 viste et underskud på 27 millioner kroner og ikke 28 millioner kroner. Omsætningen var på cirka 250 millioner kroner.

Ifølge flere vidneudsagn var det salgsdirektør Jan Skelbæk, der - med Peter Perregaards godkendelse - i februar lovede den islandske partner pengene samt en afklaring om rettighederne til de islandsk tilpassede Oracle-løsninger.
Aftalen faldt imidlertid først endeligt på plads i slutningen af august efter stærkt pres fra de islandske partnere, der tilbageholdt op mod ni millioner kroner i betalinger til Oracle Danmark. Var aftalen ikke faldet på plads i august var Oracle ifølge flere vidner tvunget til at gøre anmærkninger i regnskaberne om det forholdsvis store udestående.
Det forhold kan have været med til at presse Jan Skelbæk til at underskrive aftalen uden godkendelse fra Oracles juridiske afdeling. Aftalen afgav angiveligt flere rettigheder, end Oracle normalt vil acceptere.

Peter Perregaard har forklaret, at han støttede Jan Skelbæk i at indgå aftalen, men at han på tidspunktet for aftalen ikke længere var direktør i Danmark, men topchef på europæisk plan hos Oracle. Derfor var det reelt ikke op til ham at godkende en sådan aftale.
Ifølge både Peter Perregaard og tidligere økonomidirektør i Oracle Danmark, Kristian Bak, var den islandske aftale langt fra den eneste uoverensstemmelse, der dukkede op ved de interne undersøgelser i Oracle. En aftale gav angiveligt i strid med interne regler TDC halvtreds procent rabat på Oracle-produkter. Også en aftale om gratis konsulenttimer til Accenture i forbindelse med et Oracle-baseret lønsystem i København var i søgelyset.
Ifølge Peter Perregaard skyldtes hans bortvisning imidlertid alene den islandske aftale.
Sagen fortsætter mandag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere