Kender du typen?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. januar 2006.


Mere end hver femte europæiske it-bruger er tvangsmæssigt afhængig af at tjekke e-mail. Symantec-undersøgelse beskriver fire
e-mailpersonligheder.

E-mail er nærmest blevet et narkotisk stof for mere end hver femte europæiske it-bruger. Det viser en undersøgelse, som sikkerhedshuset Symantec har fået lavet blandt lige mange it-chefer og almindelige it-brugere i europæiske virksomheder med flere end 500 ansatte.
I undersøgelsen "Email-kultur i 2005" beskriver 21 procent af it-brugerne sig som tvangsmæssigt afhængige af at tjekke mail. Og 75 procent siger, at e-mail er afhængighedsskabende.
Godt halvdelen bruger to timer om dagen på at håndtere e-mails. Det svarer til en hel arbejdsdag om ugen. 15 procent bruger fire eller flere timer om dagen på e-mails. Brugerne blev også spurgt, hvad de primært bruger e-mail til.
Her svarer over 70 procent, at de finder dokumenter, som har været vedhæftet en e-mail og typisk ikke blevet arkiveret et andet sted.
Derudover bruges e-mail primært til at tjekke detaljer vedrørende møder (70 procent), finde kontaktinformationer (60 procent) og personlig kommunikation (60 procent).

I løbet af 2006 vil der på verdensplan blive sendt mere end 84 milliarder e-mails om dagen. Det vurderer analysehuset IDC i en analyse fra december. Den slår også fast, at 33 milliarder af disse e-mails vil være spam.
- E-mailen har haft sine børnesygedomme som virus, spam og forskellige love og regler. Men kommunikationsformen er kommet over det på trods af nogle ar, skriver Mark Levitt, der er research vice president for IDC's Collaborative Computing Services.
I analysen opstiller IDC fire faktorer, som vil afgøre e-mailens fremtid:
• E-mails skal håndteres, så indholdet bevarer den samme værdi, fra den bliver skrevet, til den bliver slettet .
• Effekten af realtids-kommunikation som instant messaging skal minimeres ved billig eller gratis adgang til e-mail på mange forskellige enheder.
• E-mailen skal spille en afgørende rolle i virksomhedernes strategi for at udnytte samarbejdsværktøjer.
• Indholdet af e-mails skal have samme status som data fra ERP-løsninger og andre nøgleapplikationer.
j.horsager@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere