En styrelses dotcom-eventyr

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. januar 2006.


En portal. Vi må have en portal. Et politisk prestigeprojekt.
Knap var netboblen bristet, førend konsortiet Krak, Dafolo, IBM og Kapow i sommeren 2002 skrev kontrakt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om udvikling og drift af Virk.dk - en erhvervsportal, der skulle lette virksomhederne for byrder i forhold til de offentlige myndigheder. Og ikke nok med, at portalen skulle være teknologisk på forkant, samarbejdsmodellen - det privat-offentlige partnerskab - var en overraskende nyskabelse. Tanken var, i bedste dotcom-stil, at det private Krak kunne drive den færdige løsning uden udgifter for myndighederne mod at score indtægterne fra reklamepladser på portalen. Det lignede en kreativ, god idé.

I virkeligheden kom det til at gå en del anderledes. Projektet var fra starten behæftet med tekniske problemer, og IBM blev fyret som platformsleverandør og udskiftet med Microsoft. I det skjulte var der endnu større organisatoriske problemer, magtkampe og forsøg på topstyring. Alligevel blev portalen erklæret åben og fejret i september 2003 med både champagne, pinger og skåltaler. Den politiske succes var hjemme. Til gengæld var portalens mål ikke nået - at gøre det nemmere for virksomhederne at kommunikere med myndighederne.

Ganske få virksomheder fandt det attraktivt at anvende Virk.dk, og sådan ser situationen også ud over to år senere i 2006. Krak har foreløbig sat 60 millioner kroner til i forventede reklameindtægter, fordi portalen ikke anvendes. Her gælder naturloven, at vi opfører os som vand, og vi strømmer ad den nemmeste vej fra A til B. Virk.dk er ingen gevinst og løser ikke opgaven i sin nuværende form.
Kigger man ind bag facaden på virk.dk, er det til at forstå. Ganske få institutioner har udviklet de såkaldte intelligente blanketter, der skal smidiggøre kontakten mellem det private erhvervliv og det offentlige. Kun en håndfuld har implementeret løsninger, der flytter milepæle i den digitale forvaltning. Snarere fremstår portalen som et pdf-blanketarkiv, det absolut mest rudimentære svar på digital effektivisering: Kønt på overfladen og hult indeni.
Tillad Computerworld at være lidt bagklog. Det er en smuk og rigtig vision at ville forenkle kommunikation mellem virksomheder og myndigheder. Det er oven i købet en god idé at centralisere dialogen på en portal. Men det var halsløs gerning at gøre det i et privat-offentligt partnerskab, som fra starten var et tohovedet monster. Myndighederne kæmper for at genvinde kontrollen, og det kan blive meget dyrt.

Frem for alt er det største problem den manglende investering i de intelligente blanketter efter fællesoffentlige retningslinjer. Hvis der er national interesse for en fælles løsning, så må man afsætte de nødvendige midler. Og ved samme lejlighed svirpe med centraliseringspisken. Giv den digitale
taskforce den nødvendige magt og lad os så komme videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere