IP-telefoni rykker for Intravision

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 27. januar 2006.


Det danske Lotus Notes-hus Intravision har integreret sit generelle kalendersystem med en
IP-telefoni-løsning til Ciscos IP-telefoner. Nu er jagten indledt på nye forhandlere.

Lotusphere Normalt er amerikanerne langt fremme med at tage ny it til sig, men det gælder ikke løsninger til IP-telefoni. Det vurderer Lotus Notes-huset Intravision, der i første omgang har valgt at fokusere på at finde europæiske forhandlere af en løsning, der integrerer kalender og samarbejdsfunktioner på en IP-skærmtelefon fra Cisco.
Intravisions IP-løsning består af små applikationer, der kan bruges i eksempelvis kundekontakt eller til gruppeplanlægning. Ifølge administrerende direktør Jens Overgaard Dinesen er de nye IP-baserede løsninger betydeligt billigere end de telefoniintegrationsløsninger, som knytter sig til fastnet. Det skyldes blandt andet de mere åbne standarder, der er knyttet til IP. I Danmark er det først og fremmest IBM, Net­design og Axcess, der forhandler Intravisions løsning.
I øjeblikket er det dog det, som Intravision kalder det generelle kalendermodul, der er selskabets store sællert, og som blandt andet har givet selskabet omkring 70 forhandlere i Europa og USA, heraf 17 i Danmark. Modulet kan integreres med både Notes, Exchange og Groupwise og kan fungere i miljøer, der anvender alle tre systemer på en gang.
- Med de tre systemer dækker vi vel omkring 98 procent af markedet, så der burde jo være marked nok, siger Jens Overgaard Dinesen med et smil.
Nye forhandlere
I øjeblikket omsætter Intravi­sion for mellem 25 og 30 millioner kroner om året. Halvdelen af licenserne sælges via for­hand­lere. En andel, som In­­travisions di­rektør gerne så var større.
- Vi har valgt ikke at have vores egen stand på Lotusphere i år, i stedet er to af vores for­handlere her og viser vores løsning. Vi håber også, at vi kan indgå samarbejder med fem nye partnere, fortalte han under Lotusphere.

Dette års Lotusphere finder sted under varmere himmelstrøg i den amerikanske sydstat Florida. Øverst til højre Mike Rhodin, IBM. Nederst fra venstre Jan Zeuthen, Opus Neo, og Stein Bagger, ITF.

Boks:
Jens Overgaard Dinesen
Jens Overgaard Dinesen har haft en lang karriere inden for Lotus Notes og har blandt andet været medvirkende til, at Notes i Danmark har fået en forholdsvis stor udbredelse.

Han startede som konsulent i Arthur Andersen i 1987 og blev i be­gyndelsen af halvfemserne introduceret til Lotus Notes. Først troede han, at han kunne bruge Notes til at lave et arkiv over sine videofilm, men blev langsomt klar over, hvad produktet i virkeligheden skulle ­bruges til, og i 1993 var han med til at oprette Arthur Andersens Notes-
konsulentafdeling. Jens Overgaard Dinesen har også været medstifter af den danske Notes-brugergruppe, der i dag har over 200 medlemmer. Han sidder desuden i IBM's rådgivningsgruppe inden for software.

I 1997 var markedet så modent og Jens Overgaard Dinesen så parat, at han sammen med Rene Viborg stiftede Intravision, der leverer ­applikationer til Notes.

OriginalModTime: 26-01-2006 15:29:05




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere