Ring til Negroponte

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. februar 2006.


De fleste har efterhånden hørt om Nicholas Negropontes bærbare pc med trådløst netkort til 100 dollar, der er beregnet til at løfte fattige nationer ind i en global, digitaliseret verden. Skriggrøn, slagfast plast og med kæmpe håndsving til opladning af batteriet ligner den noget, der kunne være udviklet af Lego og går lige i hjertekulen på selv den mest forhærdede kyniker.
Man kan sagtens zoome ind på problemer ved projektet (trådløse internetforbindelser i u-lande er for dyre, de sædvanlige trakasserier om styresystem, hvem skal reparere dem, det er bare imperialisme på en ny måde, hvad skal de bruge dem til), men hvorfor ikke glædes over, at it i de rette hænder kan anvendes som begejstret værktøj? Negroponte-pc'en handler ikke om effektivisering, rationalisering eller andet kedeligt, som vi har vænnet os til, at it handler om. Pc'en repræsenterer en drøm om en bedre verden, der giver flere mennesker bedre muligheder for at leve - for at kæmpe deres chance. Og i et større perspektiv en drøm om en verden, hvor vi får nedbrudt barrierer mellem verdensdelene til gavn for alle, hvor de vestlige lande på A-holdet ikke yderligere distancerer sig fra vores fattige afrikanske fætre på F-holdet.
Negropontes drøm kan synes naiv den verdenspolitiske (og måske teknologiske) situation taget i betragtning, men den er ikke utopisk. Negroponte har forlængst forladt fantasien for at gøre den til virkelighed ved at forankre projektet i FN og vinde tilslutning hos de globale magthavere i Davos. Den bærbare fattig-pc kan få stor reel betydning.

Der er i imidlertid (mindst) én kritisk forudsætning for, at fattig-pc'en kan katalysere en digital revolution i den tredje verden - at brugerne kan læse og skrive. Analfabetismen - reelt og funktionelt - er en af de største forhindringer for udvikling og yderligere vækst. Et eksempel er Indien, verdens største demokrati, hvor den gigantiske outsourcingbølge løber uden om store befolkningsgrupper, fordi de hverken kan læse og skrive.
Derfor påkalder det særlig interesse, at it også på dette område kan virke frisættende, som Computerworld kan fortælle på forsiden i dag. Et samarbejde mellem indiske Tata Consultancy Services og studerende på
IT-universitetet anført af veteranen
Ragnar Norddahl skal forvandle
alfabetfattige indere til avislæsere i løbet af blot 40 timer. Næsten 60.000 mennesker har været gennem et undervisningsforløb med læsesystemet, og Ragnar Norddahl forsøger via netværket Rotary at gøre det til et storskalaprojekt over for verdens én
milliard læse- og skriveløse voksne. Endnu er det for tidligt at vurdere om projektet holder helt i mål, men halvlegsresultatet lyder lovende.

Et omdrejningspunkt i læseplanen er at få virksomheder til at donere
deres afskrevne hardware til u-landsbistand, så softwaren kan komme eleverne i hænde. Det vil give mange praktiske og driftsmæssige problemer. Computerworld skal her opfordre til, at Norddahl i stedet kobler sig på
Negropontes initiativ. Sammen kunne det ligne omridset af et smukt projekt, der burde kunne opnå opbakning raden rundt i FN.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere