En forståelse af e-læring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. februar 2006.


Specialeskriverne
Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. sine martinussen har skrevet om "Computer Supported Collaborative Learning (CSCL)".

E-læring er et relativt nyt uudforsket felt, som har markeret sig stærkt de seneste år.

Forfatter:
Sine Martinussen, 32 år, og cand. merc.(dat) fra CBS med meritoverført modul i online-læring fra masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL).

Skrev speciale om:
Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) udfra anvendelsen af Aktør-Netværks Teori (ANT).

Med andre ord:
- Hvad vil det sige at være en online-studerende, og hvilken effekt det har på de studerende, at undervisningen foregår medieret. Udfra en minimalistisk teori har jeg, med udgangspunkt i praksis, forsøgt at forklare e-læring ved at kigge på, hvad der sker, når flere aktanter forbindes, og et læringsforløb opstår.

Hvad er en aktant?
- Normalt beskæftiger man sig med aktører, der i almindelig forstand opfattes som mennesker, der handler i netværk. Med ANT anvender jeg i stedet begrebet aktant, der er et neutralt ord for aktør og derved kan være både mennesker og ting omkring os. I e-læring kunne en aktant være pc'en eller softwaren, der er lige så vigtige deltagere i e-læringsprocessen, som deltageren er.

Hvordan fik du ideen?
- Tidligere i mit studieforløb fulgte jeg et kursus om e-læring, som dog ikke foregik på e-læringsbasis. Efter det afsluttede projekt indså jeg, hvor naivt det var, og hvor meget der stod tilbage at udforske, hvilket fik mig til at læse et modul på MIL for at prøve at være en rigtig online-studerende.

Hvad er det nyskabende i dit speciale?
- At jeg kombinerer Aktør-Netværks Teori, der mere er et tankesæt end en teori i traditionel forstand, med forskningsfeltet CSCL. Dermed får e-læring mulighed for at organisere sig selv i stedet for at anvende traditionelle læringsteorier til at beskrive e-læring.

Hvilke hjælpemidler har du benyttet?
- Helt konkret har jeg hentet inspiration ved at læse en masse andre ANT-analyser. Da det nærmere er en anti-teori, som påpeger, hvad man ikke skal gøre, end en teori, der fortæller hvordan man gør, har jeg plukket meget inspiration hist og her.

Hvad er dine planer nu?
- Jeg har flere jobtilbud på hånden alle sammen inden for e-læring, men har endnu ikke bestemt mig. Sidenhen, hvis tiden, stedet og den rette opgave er til det, vil jeg gerne skrive en erhverv-ph.d. inden for e-læring.

Sine Martinussen fik 13 for sit speciale 12. december 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere