Staffetten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.


Torben Simony, Økonomidirektør i Helsingør kommune, har trukket fem spørgsmål om digital ledelse fra posen.
Hvornår har du sidst udøvet digital ledelse?
Det mener jeg, at jeg gør dagligt. For eksempel er mail mit primære kommunikationsmiddel. Min mailbox er klart mere aktiv end min telefon.

Giv et eksempel på god digital ledelse.
Jeg mener, at det for eksempel er god digital ledelse at undgå papirbåren kommunikation så vidt det er muligt.

Hvem i organisationen spiller efter din mening den mest afgørende rolle i digitaliseringen, mellemlederen (i linjeorganisationen) eller projektlederen?
Ja, på den ene side kan mellemlederen i linjeorganisationen spærre for tid til de processer, der skal til for at digitalisere. På den anden side er det meget vigtigt, at projektlederen er en ildsjæl. Jeg tror det mest væsentlige er, at der er et parløb mellem linjeorganisationens leder og projektlederen - at de begge to er normbærere for digitaliseringen over for medarbejderne, og at de i fællesskab tager føringen.

Hvor stor en procentdel af omkostningerne ved digitalisering bør gå til uddannelse?
Der findes it-projekter med meget store infrastrukturændringer og investeringer i arbejdspladser og programmel, så det kan være svært at komme med en fast procentdel. Ofte mestrer medarbejderne de værktøjer, der skal anvendes. Men der kan være situationer, hvor it-projektet koster 1 million, og der også skal bruges 1 million til uddannelse. Frem for at gætte på en fast procent vil jeg hellere sige, at vi skal blive bedre til at afdække, hvad det enkelte it-projekt kræver af uddannelse. Ikke to it-projekter er ens.

Hvad kendetegner den fremragende digitale leder?
Det må være en, der har mod til at gøre op med traditionerne. Digitalisering gør jo op med mange traditioner. Og så skal man have en god formidlingsevne, der kan synliggøre fordelene ved digitalisering og forstå samt formidle fordelene ved at arbejde digitalt. Så man skal være en inspirerende og visionær leder, der også selv går forrest og viser vejen - og som også kan holde fast i projekterne og give tid og rum til omstillingen. Frugterne kan jo oftest først høstes senere. le

Torben Simony giver stafetten videre til kommunaldirektør Søren Adsersen
fra Fredericia Kommune.

OriginalModTime: 10-02-2006 13:51:27




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere