Data er også en service

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 17. februar 2006.


Virtualiseringen og krav om serviceorienteret databehandling har fået IBM til at samle alle sine data-enheder i en organisation, der skal udvikle produkter til dataservice.
Data vil i nærmeste fremtid blive en applikation i sig selv. Det mener de i hvert fald hos IBM, der på verdensplan har samlet alle sine data-enheder i en samlet organisation, der har fået navnet Information Management (IM).
Data er nemlig ikke længere blot indhold i felter i en database, men informationer, der både findes som struktureret indhold i forskellige databaser, som almindelig tekst i e-mails og som ustrukturerede data i lyd- og billedfiler.
- Vi hed tidligere bare DB2 eller Data Management, men på baggrund af de seneste års opkøb har vi omdøbt afdelingen til Information Management, blandt også fordi vi i dag både tager os af strukturerede data og ustrukturerede data, siger Asger Klindt, der er nordisk chef for den nye afdeling.
Med opkøbene hentyder han til IBM's opkøb af virksomhederne Trigo og DWL, der netop er specialister i håndtering af bestemte typer data.
Første produkter klar
Den nye afdeling for informa­tionshåndtering er en ud af IBM's fem produktafdelinger, der ud over Information Management er Tivoli, Lotus, Websphere og Rational.
IBM kalder det, de laver i den nye afdeling, for Master Data Management, og formålet er at udvikle og sælge applikationer, der vedligeholder bestemte genrer af data.
De første to produkter bliver håndtering af kundedata og produktdata, og Asger Klindt forestiller sig, at der i fremtiden vil komme flere til.
Når det på dataniveau er blevet interessant at tale om tjenester, skyldes det ifølge IBM-chefen ikke mindst, at kapaciteten inden for både computerkraft, lager og netværk er øget betydeligt og derfor ikke længere udgør en begrænsning i forhold til eksempelvis svar­tider.
Det betyder, at data kan tilføres forskellige regler og rutiner og eksempelvis optræde som det, der på moderne edb'sk hedder vir­tu­aliseringer, hvor det, applikationen anvender, er en beskriv­elsesmodel frem for de rå data.
- Virtualisering kender vi fra storage og servere og serviceorienteret arkitektur, og det, vi ønsker, er at lave virtualisering rundt omkring informationer. Men for at kunne det er vi nødt til at holde styr på data, siger han.
Kanalen må vente
IBM's produkt- og kundedataservice skal sikre, at data hurtigere oprettes på tværs af flere systemer og sikre, at informationerne kun vedligeholdes et sted - uanset om data oprindeligt fødes via eksempelvis et ERP-system. Dertil kommer, at kravene til datakvalitet også øges, eksempelvis i forbindelse med anvendelse af business intelligence.
- Det kan være meget vigtigt, hvis man tænker på dataware house og business intelligence, hvor der bliver taget måske vidtgående beslutninger på baggrund af data, og i værste tilfælde kan ledelsen komme til at træffe forkerte beslutninger, fordi data simpelthen er for dårlige, siger Asger Klindt.
IBM er klar med introduktionen af de nye dataserviceprodukter her fra årets start, men Asger Klindt forestiller sig ikke, at det første skridt bliver at smide produkterne ud i kanalen.
- Vi vil først starte med at tale med vores egne større kunder, men senere vil vi sikkert gå ind i en mere kanalorienteret strategi. Men først skal vi lige lære mulighederne selv. Vi er sikre på, at vi er førende på området, men vi vil da også gerne se i praksis, at det fungerer som ventet, siger han.

Billedtekst:
- Vi vil først starte med at tale med vores egne større kunder, men senere vil vi sikkert gå ind i en mere kanalorienteret strategi, siger nordisk chef i IBM's Information Management afdeling Asger Klindt.

OriginalModTime: 16-02-2006 14:08:04




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere