Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Vidste du ...
... at den gældende
hastighedsrekord i sms-skrivning er begået af en kvinde fra Singapore, som var blot 43,24 sekunder om at taste:
"The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and
Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the
world. In reality they seldom attack a
human".

Styr din indre støjsender
Hvis tale er sølv, og tavshed er guld, er e-mail rustent skrotjern! I hvert fald bør man vare sig på tasterne, hvis man har svært ved at holde sig fra en ironisk tone i sit mail-indhold.
To amerikanske psykologer, Nicholas Epley fra universitetet i Chicago og Justin Kruger fra New York University, mener på baggrund af et forsøg med 60 studerende at have bevist følgende:
80 procent af dem, der afsender en e-mail er overbevist om, at modtageren vil opfatte dens indhold og tone korrekt, og tilsvarende er hele 90 procent af modtagerne sikre på at have læst teksten i den ånd, den var ment. Virkeligheden er imidlertid den, at modtageren kun fortolker ordlyden korrekt i halvdelen af tilfældene. Det skriver Wired News.
- Det er typisk her, lunten til hademail-udvekslinger antændes, siger Nicholas Epley.
Misforholdet opstår, fordi afsenderen "hører" sin egen sindsstemning som talesprog i hovedet, mens hun skriver, samtidig med at modtageren typisk vil være farvet af humør, stereotyper og forventninger under læsningen.
Med andre ord er det en fremragende idé at mobilisere al mulig skepsis næste gang, man modtager en e-mail med indledningen: "Du, mit livs
George Clooney!"
Billedtekst:
empati Ingen eksisterende typografi kan erstatte virkelighedens emotikoner i form af kropssprog og grimasser, når kommunikation skal iklædes en præcis sindsstemning.
Modelfoto

Gæt en meget lille forskel
For en gangs kan vi europæere, tillige med artsfæller i Mellemøsten og Afrika - lad os kalde os EMEA'ere - føle os privilegerede over at være specielt udvalgte af ærkeamerikanske Microsoft.
Vi er nemlig ene folkeslag om chancen for at vinde en rejse til en ganske særlig it-lancering, inklusive tre døgns ophold på et firestjernet hotel, eller for eksempel et spritny Xbox 360.
Præmierne sættes i udsigt på webstedet https://www.microsoft.com/
emea/msdn/betaexperience/launchcontest /, hvor det handler om med et klik i en kalender at gætte datoen for lanceringen af den næste Windows-generation, også kendt som Vista.
Muligvis kan kampagnen være blevet til i tømmermandstågerne efter sidste års julefrokost på Microsofts pr-bureau Waggener Edstrom, men relativt mystisk er det i hvert fald - som kvikke hoveder på vor amerikanske nyhedstjeneste IDG News Service har afsløret - at den i flere kredse imødesete lancering tilsyneladende finder sted tidligst 30. november og senest 30. november(?).
Trods ikke-eksisterende vinderchancer har amerikanerne moret sig med ivrigt kalender-klikkeri og har konstateret, at de ved valg af datoer til og med 30. november er blevet mødt med et lille videoklip, der melder "for tidligt", mens valg fra og med 1. december melder "for sent".
Mens vi vi imødeser historiens hidtil korteste produktpræsentation fra en vis Gates (billedet), afviser en talsmand for pr-bureauet, Josh Kerwin, at der kan eller skal lægges noget som helst i den særegne kalenderlogistik.
Billedtekst:
Wind med Bill "Vista, værs'go. Og tak for i dag - slut!"
Arkivfoto:
Torben Klint

Ugens citat:
"Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil ind til døden forsvare din ret til
at sige det."
Voltaire (1694-1778) i et svært fremsynet apropos til Kinas stadigt strengere online-censur (samt til andre aktuelle eksempler på gradbøjninger af begrebet ytringsfrihed).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere