Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.


Vidste du ...
... at kun fem procent af alle internet-
brugere i Europa
ifølge Jupiter
Research betalte for at downloade digital musik i 2005?

Hammer? Nej, fluesmækker!
Det amerikanske spillecasino Golden Palace var helt undtagelsesvist ikke at finde blandt de bydende på endnu et underligt klenodie af tvivlsom værdi på eBay-auktion: En bog indeholdende de jordiske rester af en 131 år gammel stueflue!
Køberen var derimod en internetudbyder i Los Angeles, som åbenbart ville gøre hvad som helst for at få sit navn i avisen (hvilket hermed ikke lykkedes!).
En halvdød flue i en flaske ville i det mindste have budt på en potentiel performance-værdi, mens en flaske med tequila og en 131 år gammel orm kunne have repræsenteret et liebhaveri, der var til at forstå!
Billedtekst:
Stendød stueflue - se side 117.
Arkivfoto

Verdens største Windows-fejl
Det var en fejlmelding i bogstaveligste forstand af dimensioner, adskillige newyorkere for nylig blev øjenvidner til, da en storskærm over Times Square pludselig fik noget galt i halsen og hostede op med en Windows XP-dialogboks.
Imidlertid skulle der ikke være hold i ellers massive rygter om, at en håndfuld turister var blevet ilde tilredt i forsøget på at klikke på "Send Error Report"-knappen.

Det er jo edb
Der står alt andet end "rend os i traditionerne" i overskriften for denne virkelige it-beretning fra Guds eget land:
I firmaets indkøbsafdeling havde de i årevis vænnet sig til at hente data ud af en minicomputer og føre dem over i et regneark for derefter bruge en lommeregner til manuelt at finde resultatet ved at lægge beløbene sammen.
En ny it-chef træder ind på scenen og studser over det særegne syn, hvorefter han demonstrerer, hvordan regnearket automatisk kan udføre sammentællingen for dem.
Deres svar?
"Mange tak. Men hvordan kan vi så vide, at summerne er korrekt lagt sammen?"
Billedtekst:
aha Jeps, der er intet som gammel teknologi, når den nye nu ikke altid er til at stole på.
Arkivfoto

Modedims som pavegave
Beethoven, Mozart, Chopin, Tchaikovsky og Stravinsky skulle, forlyder det, alle ligge preload'et på den iPod Nano, som den katolske kirkes overhoved, pave Benedict XVI, netop er blevet ejer af. Hvorvidt Tom Lehrers legendariske "Vatican Rag" også er indlemmet i den musikalske samling, melder historien derimod ikke noget om.
Skulle denne nyhed fremkalde billeder på nethinden af en pave i fuldt ornat på shopping i en elektronikbutik, må vi dog skuffe. Den lille musikafspiller er en gave fra Vatikanets egen radiostation, som paven har besøgt i anledning af stationens 75 års jubilæum.
Helt galt i byen kan Vatikan-radiochef og jesuiterpræst Frederico Lombardi ikke være gået med gaven, for ifølge IDG News Service skulle de 2GB i superhot Apple-design være blevet modtaget af paven med ordene: "Computerteknologi er fremtiden".
Billedtekst:
ipope Hos Apple emmer korridorerne formentlig af pavestolthed over, at selveste Benedict XVI nu også er med på iPod-moden.
Foto: PRNewsFoto

Ugens citat:
"I en ikke-ideel verden var vi nødt til at til at træffe en ikke-ideel beslutning".
Googles kommunikationsdirektør Elliott Schrage i sagen om søgemaskinens censurering af indhold i Kina.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere