Kontrolleret kaos i Hannover

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.


Sammensmeltning af it og forbrugerelektronik føjer endnu et lag til forvirringen.

På overfladen er alt det samme, når man forlader toget ved Hannover Messe og begynder dagens vandring på CeBIT. Der hersker kontrolleret kaos.
Kaos fordi de mere end 6.000 stande i størrelse varierer fra kosteskab til sportshal og indholdsmæssigt spænder over ALT, hvad der overhovedet kan proppes ind under it-begrebet. Kontrol fordi det er organiseret, så den effektive it-chef kan planlægge og organisere sit messebesøg til allermindste detalje.
CeBIT er organiseret i horisontaler, vertikaler, fora og displays, så snart sagt enhver interesse fra det yderste hjørne af forretning til de mest nørdede it-folk kan få et par dage til at gå i Hannover. Ved et pressemøde onsdag formiddag var formanden for den tyske it-brancheforening BITKOM, da også helt oppe på lakridserne:
- CeBIT er Tysklands it-juvel. Og fra i aften skal vi igen få juvelen til at funkle, sagde Willi Berchtold. Den indflydelsesrige tyske it- og erhvervsmand understregede, at årets CeBIT markerer en ny retning efter branchens krise i de første år af dette årti.

Men kritikere er bekymrede for den fortsatte fokusering på forbrugerelektronik og den konvergens, som CeBIT gerne vil vise under begrebet Digital Living. Foreløbig føjer den et nyt lag til kaos-siden af it.
Microsoft og VW viser løsninger til underholdningsløsninger i bilen. Højtalerproducenten BOSE holder "lydprøve" for 50 gæster af gangen i en 50 meter lang lastbil med det vildeste lydgear. Alt i alt har 1.300 udstillere produkter, der demonstrerer konvergens i praksis - siger arrangørerne af CeBIT.
Først når messen slutter på onsdag vil det være retfærdigt at dømme, om det lykkedes for arrangørerne at få gæsterne til ikke bare at begejstres over de mange fede produkter, men også at fokusere på, hvordan de digitale løsninger bryder traditionelle grænser og skaber helhed eller et digitalt liv.

Følg dækningen af CeBIT på www.computerworld.dk

Billedtekst:
"CeBIT er en juvel for Tyskland. Fra i aften skal vi sørge for, at juvelen funkler igen."
Formanden for den tyske IT-brancheforening Willi Berchtold på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Boks:
CeBIT 2006
CeBIT messen holdes for 20. gang i Hannover frem til onsdag den 15. marts.
6.262 udstillere dækker 310.412 kvadratmeter fordelt på 27 haller.
Sidste år besøgte 480.000 messen.
128.000 var ikke-tyskere og 7.000 var danskere.

Boks:
Danske firmaer på CeBit 2006
27 danske virksomheder har egen stand på CeBIT 2006. Det er en lille fremgang fra sidste års 26. Til gengæld har IT-Brancheforeningen måttet opgive at etablere en fælles stand, som der ellers har været tradition for.
Intermate A/S
edmware a/s
Contex Scanning
Technology
PremiTech A/S
Xcompetence A/S
Dataflight Europe A/S
eSe Security 2005 ApS
GN Netcom AS
Jabra GN Mobile
Sennheiser
Communications A/S
Printex Danmark Aps
KRAM Telecom A/S
Dangaard Telecom
RTX Telecom A/S
Partner Voxtream A/S
KIRK telecom A/S
CUBRIX
Poul Tarp A/S
CUBIC-Cabinet System A/S
Miralix A/S
SAGEM Denmark A/S
BellCon ApS
CTCoin A/S
KISS Networked
Entertainment
asetek A/S
NorthQ
Bridema A/S

OriginalModTime: 09-03-2006 14:30:43




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere