Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. marts 2006.
Små og mellemstore virksomheder skal have hjælp til at få gavn af digitaliseringsbølgen. Med en ny infrastruktur vil IT- og Telestyrelsen gøre det lige så nemt at udveksle forretningsdokumenter som at sende e-mails.
En stilfærdig revolution er sat i værk med afsæt i og inspireret af det offentliges e-faktura. Målet er elektronisk udveksling af forretningsdokumenter i den private sektor - vel at mærke over internettet og med helt basale, eksisterende teknologier.
- Hensigten er at sænke barriererne for den enkelte virksomhed. Det skal være lige så let at sende en faktura eller et hvilket som helst andet forretningsdokument, som det er at sende en e-mail.
Således samstemmer chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen Mikkel Hippe Brun og projektkoordinator Christian Lanng fra Videnskabsministeriet. To mænd med en sag. Som ægte evangelister er de på vej ud med deres budskab og i gang med at indgå samarbejder med leverandører, organisationer og både lokale og internationale samarbejdspartnere.
At der er penge at spare for virksomhederne illustreres af nylige tal fra KPMG, som i en analyse for ministeriet har regnet sig frem til et besparelsespotentiale på fem milliarder kroner ved at digitalisere forretningsprocesserne i de små og mellemstore virksomheder. Men det handler om mere end det.
- Digitalisering er et centralt konkurrenceparameter i en globaliseret verden. Men digitaliseringen foregår typisk top-down - på den måde, at store virksomheder stiller hårde krav til de mindre om at anskaffe bestemte teknologiløsninger, hvis de vil gøre sig håb om at komme til fadet og gøre forretning. Det er både dyrt og svært at leve op til. Så meget desto vigtigere er det, at små og mellemstore virksomheder får adgang til åbne standarder, da de ellers kan blive fanget i en lukket løsning til én leverandør, siger Christian Lanng.
For de helt små virksomheder - dem, der tegner sig for broderparten af forretningsmeddelelserne i Danmark - er det ofte en uoverskuelig opgave overhovedet at sende et elektronisk XML-dokument.
Mikkel Hippe Brun understreger, at man fra myndighedernes side tager udgangspunkt i den teknologi, virksomhederne har i forvejen. Og stort set alle har internet og e-mail.
Visionen er udveksling af forretningsmeddelelser helt bredt - altså alt med behov for en underskrift og en kvittering - fra ordrer og fakturaer til eksempelvis transportdokumenter.
- Vi bygger en generisk model, en generisk byggeklods, om du vil, siger han.
Initiativet til at bære en videreudviklet version af e-faktura ud i den private sektor bygger på de fællesoffentlige OIO-standarder og principper om åbenhed og interoperabilitet. Fra de VANS-netværk, e-faktura benytter, supplerer man med åbne standarder og en serviceorienteret arkitektur ude på internettet.
Rent praktisk er det ikke en egentlig infrastruktur, staten tilbyder, men derimod den vigtige forudsætning for smertefri elektroniske forsendelser på nettet, nemlig en adresseringsmekanisme: Den nationale udgave af UDDI (Universal Description, Discovery and Integration), som gør det muligt ved hjælp af en virksomheds CVR- eller EAN-nummer at klikke et dokument af sted. En neutral service, åben for alle, som kun staten kan stå for.
- Det, slutbrugeren ser, er utroligt simpelt, understreger Christian Lanng.
Planen er ved hjælp af samarbejdspartnere at få lavet en stribe kanaler, der kan sendes igennem. Eksempelvis netbanker, Office-pakker og ERP-systemer.
- Vi skal ud at "sælge" løsningen eksempelvis til bankerne. Og vi samarbejder allerede med en række it-leverandører, ligesom vi planlægger en stribe workshops for udviklere. Helt grundlæggende er blækket ikke tørt endnu - man kan stadig få indflydelse på, hvilke forretningsmæssige krav systemet skal kunne efterleve, ligesom de underliggende standarder skal specificeres, siger Mikkel Hippe Brun.
En offentlig standardiseringshøring er planlagt; standarden låses ikke, før man er sikker på, det er den rigtige. Hvad tidsrammen angår, håber man i IT- og Telestyrelsen at kunne gennemføre standardiseringsprocessen og implementeringsfasen inden årets udgang og køre et relativt omfattende pilotforsøg i første halvår 2007, inden der åbnes for bred anvendelse.
Ambitionerne er internationale. Det er helligt for makkerparret Brun og Lanng at vælge løsninger, der kan skaleres ud over landegrænserne, hvilket blandt andet har resulteret i
et fællesnordisk e-faktura- og
e-ordreformat.
Fundamentet er det meget konkrete UBL (Universal Bu-siness Language) - et bibliotek af standard-XML-dokumenter, udviklet af OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards), som skal bygge bro mellem forskellige branchespecifikke standarder.
Håbet er, at den nye standard bliver løftet op i UN CEFACT - en FN-affilieret organisation, hvis formål er at facilitere e-handel.
Der er konkurrence inden for standardisering som på alle andre områder, men både EU og især de nordiske lande står stærkt sammen på området, og der foregår et betydeligt lobbyarbejde for at få de nordiske standarder med.
Boks:
serviceorienteret infrastruktur
IT- og Telestyrelsens OIO-initiativ (Serviceorienteret Infrastruktur) går ud på at stille de nødvendige rammer til rådighed, for at små og mellemstore virksomheder og offentlige myndigheder kan bruge internettet til at udveksle forretningsdokumenter på en sikker og pålidelig måde. Initiativet består af tre elementer:
• En central omstillingscentral eller digital telefonbog, som sikrer, at forretningsmeddelelser adresseres korrekt og derfor når den tiltænkte modtager.
• En specifikation af anvendelsen af digital signatur og andre standarder, for at forretningsmeddelelser kan sendes sikkert - en såkaldt interoperabilitetsprofil.
• En klient og en softwareværktøjskasse, som letter implementeringsarbejdet for leverandører, der ønsker at understøtte specifikationerne, samt for virksomheder, der ønsker at konfigurere deres
egne systemer, så de kan udveksle forretningsdokumenter.
Billedtekst:
Det skal være lige så let at sende en faktura eller et andet forretningsdokument, som det er at sende en e-mail, mener projektkoordinator Christian Lanng, Videnskabsministeriet, og chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen Mikkel Hippe Brun. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 16-03-2006 14:32:46
